I julen 1997 blev en ung pige fundet død i sit hjem i Nuuk i Grønland. Hendes sag blev lukket som endnu et af landets mange, tragiske selvmord. Men der var noget, der ikke stemte. Seks måneder senere begyndte politiassistent Hans Haahr i al hemmelighed at efterforske dødsfaldet.
Politiassistentens resultat fyldte kun fire bogstaver: Drab. Men magtfulde kræfter i den øverste politiledelse ville ikke tabe ansigt, og hensynet til karriere kom til at gå forud for alt andet. Sagen var nemlig blevet til meget mere end en forhastet konklusion på en ung piges død.
Bogen er en enestående afdækning af en politimands arbejde gennem fem år i Grønland. Den tager læserne med indenfor i et ellers lukket politisystem og afdækker de uskrevne regler og krav, som politifolk nederst i systemet arbejder under.
Det er også en fortælling om en politimand, der elskede Grønland på grund af grønlænderne, og som var gift med sit job. Han lærte på den hårde måde, at Danmark ikke er Grønland, da han efterfølgende blev ansat hos Århus Politi. Hans kollegaer aflyttede ham, han blev dømt som den korrupte betjent og fyret fra jobbet, han elskede. Men sagen om pigen fra Nuuk glemte han aldrig.
Bogen er baseret på både Hans Haahrs egen fortælling og en lang række interviewede, der har arbejdet sammen med Hans i både Grønland og Danmark. Hans Haahr arbejder i dag som landmand.
|
