I det gamle Viborg amt, Houlbjerg herred, Sahl sogn, ligger der en mindre og mindre kendt herregård Omstrup, også kaldet Vormstrup - i tiden 1661-1890 benævnt som Friisholt, eftersom den i 1661 blev erhvervet af en af datidens rigeste og mægtigste mænd, rentemester Mogens Friis. Hans slægt ejede den til 1737, da den blev overtaget af en bondesøn med en ret så aristokratisk, bondefjendsk adfærd, Hans Rosborg.
Omstrup optræder første gang i historien 1419, men meget tyder på, at den senere ejerslægt Hvas allerede i 1300-tallet var i færd med at etablere sig som jordejere i den større stil i Sahl sogn. Antagelig står vi i Ormstrups tilfælde med en af middelalderens udflyttergårde, hvor der med afsæt i en ældre landsby skete en slags knopskydning. Herregården Ormstrup har en næsten tusindårig historie bag sig, selv om dens ældste del ikke lader sig eftervise. Den har naturligvis også haft en bygningshistorisk udvikling i flere led, men den nuværende hovedbygning stammer fra 1867, hvor den afløste et trefløjet anlæg. I herregårdstidens guldalder, de 50 år fra 1840 til 1890, blev knap 1/3 af vore herregårde enten ombygget eller kraftigt moderniseret.
For beskueren af i dag fremtræder hele det noble anlæg i smukt restaureret skikkelse, bekostet af dens ejer siden 1998, Niels Due Jensen, formand for bestyrelsen for den verdenskendte pumpekoncern Grundfos i Bjerringbro. Han fik den gode idé at give sin hustru Minna en bog om herregårdens historie som gave, og det blev da overdraget den unge herregårdsforsker ved Dansk Center for Herregårdsforskning, Espen Kirkegaard Espensen, at skrive den. Dens afsluttende kapitel om herregårdens nuværende ejer er dog ført i pennen af Olav Ballisager, som for nogle år siden skrev pumpekoncernens historie ”Grundfos – mere end vand”.
En smuk og prydelig bog, hvis grafiske tilrettelægning og omslag skyldes Louise Hilmar, ansat ved Institut for kultur og samfund, Aarhus Universitet. De mange og fine illustrationer giver læseren lyst til at blade frem og tilbage, og det store udvalg af fotografier fra herregårdens arbejdsmark i mellemkrigstiden fortæller i sig selv en yderst spændende historie om en fortid, hvor en lang og træls arbejdsdag på de store herregårdsmarker nok bød på masser af frisk luft og motion, men også rummede en barsk historie om et hårdt arbejde til en ussel løn og et ”fritidsliv” under nok så usselige vilkår, ofte med rotter og mus som sovekammerater.
|
