INDKØBSKURV

  • Ordrestatus
  • Log ind
  • Kundeservice
  • Om os
  • Gavekort
menuGucca.dkGå til kassen
Gucca.dk - Gå til forsiden
Bullet  Levering med omdeling 39,95 kr.      Bullet  Gratis over 599 kr.
Bullet Vi bytter indtil den 31. januar

Jagtbogen 2013 - Michael Sand - Bog

Af Michael Sand

279,95 kr.Vejl. pris: 299,00 kr.Spar 19,05 kr. (6%)
  • +50 stk. på lager
  • Levering: 1-2 hverdage
  • Vi bytter til 31. januar

– Råbukken, og mange andre oplevelser fra hele verden

Jagtbogen er den nye titel på Jagtårbogen, som også fremover vil udkomme én gang årligt. Den aktuelle 2013 udgave af Jagtbogen bærer titlen "Råbukken".

Den populære Jagtårbog har skiftet navn til Jagtbogen. Men bortset fra det, er konceptet i den nye udgave som i de foregående. Også i år er det Jagtbogens udgiver og fotograf, som har stået bag hovedparten af de mange artikler. Men på gæstelisten optræder også etablerede navne som Ib NordenToft Andersen og Per Kauffmann og i Jagtbogs sammenhæng har debuttanten Peter Tisted leveret flere artikler om især jagt på råvildt.

Den nye udgave af Jagtbogen har en overvægt af artikler om jagt på råbukke, men det er især jagtoplevelser, der kan realiseres indenfor et krisetidsbudget, der er bogens røde tråd.

Vi tager f.eks. på jagt i New Zealand, hvor vi på lokal kivi-maner jager tahr og gemser i landets bjergtagende nationalparker. Det er jagt uden garanti og jagt uden trofæafgifter. Jagtjournalisten Per Kaufmann har ligeledes været på cullhunt i Sydafrika. En her til lands forholdsvis ukendt jagtform, hvor man for et beskedent budget kan deltage i den regulering, som alligevel gennemføres i en række sydafrikanske jagtfarme.

Svimlende høje trofæafgifter er heller ikke jagtoplevelsens skyggeside, når danske jægere træder til og hjælper det svenske land- og skovbrug med at regulere den store bestand af vildsvin. Når natten sænker sig over broderlandet, myldrer svinene frem på markerne, og selv den mest prøvede får høj puls ved synet af de sorte skygger.

Sverige er dog først og fremmest stor-bukkenes mekka, og vi får beretningen om en særdeles vellykket jagt på den svenske ø Ven, hvor en dansk jæger nedlagde sit livs buk. En monsterbuk med stænger på over 34 cm. Den buk bliver hængende i toppen af rekordbøgerne i meget lang tid.

En dansk buejæger skød sig også ind i dansk jagthistorie, da han på blot 14 meters afstand sendte en pil ret gennem hjertet på en dansk guldbuk. Bukken blev på den nye hjemmeside Bukkeopsats.dk målt til 44 SCI-point, hvilket giver den en klar guldmedalje, udover at den indtager en topplacering på den særlige liste over bukke nedlagt med bue.

Bukkeopsats.dk er også omdrejningspunktet, da en håndfuld danske riffeljægere assisteret af trofæopmåler Glenn Heegaard opmålte og indtastede årets bukkeopsatser på hjemmesidens beregningsmodel. En begivenhedsrig aften, der afslørede flere helt uventede medaljebukke. Både blandt årets høst og efterfølgende blandt de mange støvede bukke på trofævæggene.

Den skotske guldbuk, som skribenten Peter Tirsted jagtede under en ugelang skotsk budgetjagt på egen hånd, kom dog aldrig ind blandt de mange guldbukke på Bukkeopsats.dk. Hvorfor kan man læse mere om i artiklen Den Skotske Guldbuk.
Samme artikelforfatter tager ligeledes læseren tilbage i tiden. Til en af hans første bukke, nedlagt en tidlig morgen i Sverige, ligesom han lader tankerne gå på langfart en dag, hvor han i en pibende kold vintervind kryber sammen i en åben bøgeskov, mens såten uden vildt drives af.

Aktion er der til gengæld masser af, når søgeren rettes mod en jagt på de kænguru-lignende wallabies i South Pacific. Jagtformen kan på flere områder minde om jagt på europæisk råvildt, ligesom artiklen Disede Forestillinger afslører, at en jagt på en new zealandsk kronhjort har visse ligheder med en skotsk hjortejagt, bortset fra at gevirvægten på øgruppens voksne estatehjorte ofte skrives med to cifre.

Chancen for den store hjort bliver dog mere og mere nærværende, i takt med at Danmarks bestand af det store hjortevildt stiger og stiger. Det giver rum for helt nye muligheder, og jagtejendommen Kragelund i Store Vildmose slår nu dørene op for et her til lands helt nyt koncept. En slags indenrigs jagtrejse på blot to dage, hvor der nedlægges både kronvildt, fasaner og ænder på "rejsen". Jeg håber, konceptet vil inspirere endnu flere til at arrangere danske mini-jagtrejser. For uanset hvilken situation man befinder sig i, bør man fra tid til anden unde sig selv et afbræk i hverdagen. I øvrigt er en rejse ikke kun forbundet med udgifter. Nyt strøm på de mentale batterier kan man ikke måle værdien af. Men værdi har det. Blot et par dage i jagtens absolut krævende nærvær kan være guld værd. Ikke kun for jægeren, men også for dennes familie og nærmeste netværk.

For jagt er nærvær og bevidsthed om næste skridt. Der er ikke plads til andet. Det er også en forudsætning, når man jager forårsbjørne i Vancouver Islands urskovsagtige underskov. Der kan stå en sortbjørn bag nærmeste træ, og i artiklen Black in Green kommer man helt tæt på øens mange sortbjørne, som ikke altid er så sorte, som navnet antyder.

Canada er udgangspunktet for fiskeguiden Dirty Harry, der under en tur efter pukkellaks viste, at han godt kan være dirty, når situationen kræver det. Også fiskeguiden i det sydamerikanske regnskovsdelta viser, hvem der har bukserne på, når turen går efter de benhårde tarpons, der hugger hårdt og kæmper endnu hårdere. Kun en ud af ti krogede fisk kan man i reglen regne med at kante ind til landing og fotografering.

Heller ikke alle de elefanter, som de første danskere i Afrika skød på, lod sig forevige under støvlerne på de gæve jægere. Langtfra endda. Faktisk var jægernes våben og ammunition slet ikke i stand til at trænge gennem tykhovederne. Det og meget mere ser Ib Nordentoft Andersen nærmere på, når han analyserer danskernes indflydelse på Vestafrikas handel med elfenben, slaver og våben anno 1785. Læsningen vil overraske de fleste og minde os om, at den offentlige mening er under evig forandring.

Vi bliver konstant udfordret på vores holdning til det ene og det andet. Lige nu er det holdningen til den økonomiske fremtid, vi især bliver præsenteret for her og der og alle vegne. Er den lys eller mørk? Ingen kender svaret. Det eneste, vi ved, er, at vi nok lever i de bedste af alle tider, og at verden stadig er fuld af oplevelser, der venter på at blive oplevet.


Illustreret af: Michael Sand

Fotograf: Michael Sand

Fakta om Jagtbogen 2013

Oprindelig titelJagtbogen 2013
Forfatter(e)Michael Sand
Genre(r)Sport Og Fritid
UdgivelsesdatoEr udgivet
ISBN-139788791368349
ISBN-108791368340
IndbindingIndbundet
SprogDansk
Udgave1
DimensionerBredde: 20.4Cm - Højde: 28Cm
TagsJagt, Michael Sand, Jagtbogen 2013, Bøger, Bog

Fakta om Jagtbogen 2013

Oprindelig titelJagtbogen 2013
Forfatter(e)Michael Sand
Genre(r)Sport Og Fritid
UdgivelsesdatoEr udgivet
ISBN-139788791368349
ISBN-108791368340
IndbindingIndbundet
SprogDansk
Udgave1
DimensionerBredde: 20.4Cm - Højde: 28Cm
TagsJagt, Michael Sand, Jagtbogen 2013, Bøger, Bog

Anmeld jagtbogen 2013

Vores brugere har endnu ikke bedømt jagtbogen 2013 Vær den første til at skrive en anmeldelse

Det siger vores kunder23.560 anmeldelser - 5 ud af 5 stjerner

  • Catharina JensenCatharina Jensen
    stjernestjernestjernestjernestjerne
    Perfekt

    Perfekt! Sparede penge ved at købe hos Gucca, samt havde mine ting dagen efter.

  • Carina-Maria S. HooseCarina-Maria S. Hoose
    stjernestjernestjernestjernestjerne
    Nemt og hurtigt

    Fik varen allerede dagen efter jeg bestilte, så det er jo perfekt.

  • Torben PoulsenTorben Poulsen
    stjernestjernestjernestjernestjerne
    Fin service

    Købte en DAB-radio på vegne af min svigerinde, som imidlertidig, straks efter bestillingen var afgivet, fortrød købet. I en mail bad jeg om at få annulleret købet, og det fik jeg en hurtig og venlig bekræftelse på.

Om Gucca
  • Om os
  • Konkurrencer
  • Ledige stillinger
  • Blog
Kundeservice
  • Kontakt kundeservice
  • Ofte stillede spørgsmål
  • Altid 30 dages returret
  • Ordrestatus
  • Returblanket
  • Nyhedsbrev
stjernestjernestjernestjernestjerne
Trustpilot

23.560 anmeldelser - 5/5 stjerner
DankortVisa/DankortMobilePayVisa
MastercardBankoverførselPaypalEAN