FIFA MANAGER 10 giver spillerne mulighed for at finde ud af én gang for alle, hvem der er den bedste manager. Spillet indeholder et væld af nye elementer, deriblandt for første gang nogensinde en separat onlinedel, hvor spillerne kan spille mod hinanden via enten lokalnetværk eller internet. Med denne onlinedel giver EA SPORTS svaret på de mange ønsker, fans af den populære fodboldmanager-simulation har udtrykt i lang tid.
I spillets traditionelle offline-del er dette års nye elementer baseret 100 procent på ønsker fra fans. Der er foretaget mere end 400 forbedringer, og du har naturligvis stadig fuld kontrol over hele din fodboldklub. Du er ansvarlig for startopstillingen, taktikkerne og træningen af dit hold - såvel som for at købe de rigtige spillere, forbedre klubfaciliteterne og stadion. Særligt spændende er muligheden for at være spiller-manager eller landstræner samt muligheden for at lave dine egne klubber og se prognoser for kampe.
Spilelementer
* Onlinedel - Onlinedelen er gratis og nem at gå i gang med, og du kan spille gennem en hel sæson på to-tre timer. Alle kampe vises med tekst, så spillets tempo bliver holdt i vejret. Op til otte spillere kan spille sammen i en ud af 40 forskellige førstedivisioner fra hele verden. Det garanterer et enormt antal kampe og hyppige, spændende spillerauktioner. Efter matchmaking på EA-serveren går sæsonen øjeblikkeligt i gang, og spillerne spiller mod hinanden på peer-to-peer-basis. Manager-point og -trofæer bliver sendt til EA-serveren for at oprette globale ranglister.
* Forbedrede 3D-kampe - 3D-delen er blevet udvidet med adskillige hundrede nye animationer og er nu baseret på det nyeste FIFA 09-animationssystem. Alle taktiske valgmuligheder er blevet forbedret, og det er nu blevet muligt at klikke direkte på spillerne på banen for at få alle de nødvendige oplysninger om dem. Nye kameraer (sidelinje, fugleperspektiv, enkelt spiller) giver dig endnu flere muligheder for at analysere kampen.
* Manager på sidelinjen - For første gang nogensinde bliver manageren vist i 3D på sidelinjen og kan påvirke kampen via den genintroducerede Manager Shouts-funktion, der lader ham råbe til spillerne. Mere end 70 animationer og 15 forskellige tilråb er tilgængelige.
* Highlights - En anden stor forbedring i 3D-kampene er Highlight-funktionen, der indeholder en 2D-visning af banen samt et stort antal nye tekster.
* Forbedret tekstvisning - FIFA Manager 10 indeholder en udvidet tekstvisning med over 5.000 begivenheder og mange tekstmæssige forbedringer. Det indeholder den nye Manager Shouts-funktion, forbedret præsentation af straffespark, nye film og de originale fantilråb til 3D-kampene.
* Stadioneditor Light - Ud over den komplekse 3D-stadioneditor kan du nu også lave dit eget stadion med blot et par enkelte museklik.
* Stadion-infrastruktur - Tag dig af mad, faciliteter, stadionmagasinet, VIP-områderne og omklædningsrummene. Du kan finjustere detaljer for alle dine faciliteter for at garantere maksimal profit og glæde blandt klubbens fans.
* Revideret spil-webside - Læs alt om spilverdenen i separate afsnit om lokal og international fodbold samt en særlig sektion om internationale mesterskaber og landshold. Websiden indeholder også en speciel lokal sektion, hvis du spiller Create a Club-spiltypen.
* Manager-dagbog - Du kan samle dine personlige billeder af trofæer, stadioner og spillere i manager-dagbogen. Hvor spillede du, hvem mødte du, og hvilke skalpe samlede du?
* Årligt magasin - Det årlige magasin indeholder data fra alle et lands topdivisionshold. Det indeholder en prognose for sæsonen, og du kan læse alt om klubbens mandskab. Billeder af holdet, stadion og byen fuldender overblikket.
* Forbedret brugerflade - For første gang nogensinde understøtter FIFA Manager 10 fuldt ud skærmopløsninger på op til 1920x1200. Manager-baggrunden kan tilpasses fuldstændigt med mere end 30 widgets, en notesblok, forskellige baggrundstapeter og mere end 50 pyntegenstande, du kan låse op for i spillet.
* Nyt hjælpesystem - Du vil i mange menuer finde Info-knapper, der giver dig oplysninger, lige hvor du har brug for dem. De valgte informationsskærme giver dig også insidertip, mens du spiller.
* Fanønsker - FIFAT World Player Gala, stab flyttet til nye stillinger, spillerbilleder på opstillingsskærmen, automatiske udskiftninger, mere end ét træningsmål pr. spiller, direkte lånetilbud for reserverne, fire startopstillinger, der kan tilpasses, mulighed for midlertidigt at flytte spillerne til reserverne, direkte tilbud fra andre klubber, naturalisering af spillere med to nationaliteter, landsholdsspejdere og fan-bannere, der kan tilpasses i 3D-visningen - disse er blot nogle få eksempler på alle de elementer, der er blevet implementeret på baggrund af fanønsker.
* Brugerproduceret materiale - Mere end 40 dele af spillet kan nemt udvides af brugerne. En særlig mappestruktur og et nyt filsystem gør materiale fra diverse fansider kompatibelt.
* Database og editor - FIFA Manager 10 indeholder endnu flere licenserede ligaer. Databasen indeholder nu mere end 3.600 klubber og 31.000 spillere. Flere end 9.000 af disse spillere er vist med virkelige billeder, og adskillige hundrede af dem endda med ekstra store billeder. Der følger ren omfattende editor med spillet, som lader dig tilføje ligaer, klubber og så mange spillere, som du vil.
|