Last Dawn

Beskrivelse

MONO har udviklet sig til et orkestralt rockband og har spillet i anerkendte koncertsale i New York, London og Tokyo, ofte ledsaget af berømte orkestre. Efter en række kreative højdepunkter samledes MONO igen for at finde ud af deres næste skridt. Resultatet blev to albumudgivelser: The Last Dawn og Rays of Darkness. Selvom de udgør en samlet helhed, står de i skarp kontrast til hinanden. De blev indspillet samtidigt, men adskiller sig både konceptuelt og kunstnerisk. Det er to sider af samme fortælling, der dog forbliver tæt forbundet. Temaer som håb og fortvivlelse, kærlighed og tab, stor glæde og uudsigelig smerte, som tidligere har præget MONOs musik, genbesøges i disse sammenkoblede album. Hvor den ene side trøster, skaber den anden kaos.

The Last Dawn repræsenterer den lyse side af dette kapitel i MONOs historie. Albummet består af mere afdæmpede numre, der henter inspiration fra alt fra minimalistiske filmmusikalske temaer til vintage shoegaze. Det er markant mere nedbarberet end bandets tidligere udgivelser og varer under fyrre minutter. Denne korte, men intense plade leverer håb, kærlighed og glæde i en velkomponeret pakke.

Som modstykke til dette står Rays of Darkness, der fremstår som en langt mørkere og mere dyster skive. Uden MONOs karakteristiske orkestrale instrumenter fokuserer dette album på hårde riffs, uventede rytmiske vinkler og en tung, doom-inspireret stemning. En ekstra dimension tilføjes med medvirken af Tetsu Fukagawa fra Envy, en pioner inden for post-hardcore, som for første gang bidrager med vokal på en MONO-udgivelse. Her føles både opbygningerne mere truende, og nedtoningerne langt mere håbløse.

Trackliste:
01: The Land Between Tides / Glory
02: Kanata
03: Cyclone
04: Elysian Castles
05: Where We Begin
06: The Last Dawn

Yderligere information