Beskrivelse
Det ambitiøse konceptalbum 28 DAGE EFTER markerer Pede B’s 17. albumudgivelse og præsenteres på en helt unik måde. Fra den 1. februar og månedens ud, blev et nyt nummer dagligt tilgængeligt på streamingtjenester, indtil albummet i sin fulde længde blev udgivet den 29. februar. Den 11. april udkommer det endelig også fysisk som en eksklusiv dobbelt vinyl.
Om 28 DAGE EFTER siger Pede B:
“Det er en anderledes måde at udgive på, som jeg håber kan inspirere andre, der smider musik på nettet. Lige nu er det som om, alle genbruger de samme, trættende marketings-planer, og det synes jeg er synd og måske lidt dovent? I stedet for at udgive musik som om vi stadig var i 2008, skal vi da prøve nogle af alle de nye muligheder af”
Albummet spænder vidt både tematisk og musikalsk og viser Pede B’s stærke evner som historiefortæller. Han tager lytteren med på en rejse gennem emner som moderne dating-kultur, eskapisme, døden og den evige diskussion om, hvorvidt man kan være venner med nogen, der har fundamentalt anderledes holdninger end én selv.
28 DAGE EFTER byder desuden på et imponerende line-up af gæster – både rappere, sangere og live-musikere – der alle er med til at løfte albummet til et nyt niveau.
Trackliste: følger
Yderligere information
Kunstner | Pede B |
---|---|
Kategori | Vinyl Lp |
Genre | Hip Hop |
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Tags | 28 Dage Efter, Vinyl Lp |
GPSR | Produktsikkerhed |