Bandet Storm startede som trio’en Green Mirror tilbage ’95-’96 og fik en flot 2. plads ved DM i rock i ’97. De var dog blevet trætte af deres engelsksprogede repertoire, udvidede med en ekstra guitar, lavede en masse fede numre og udsendte albummet ”Stilhed Før Storm” i 1998.
Pladen blev godt modtaget på landets store som små radiostationer, hvor specielt singlerne ”Theresa”, ”Verden Igen” og ”Skolen Er Forbi”, blev heftigt spillede hits. Albummet er produceret af Tommy Hansen, og med Morten Andreasen’s fænomenale sang i front og resten af bandet solidt placeret bag ham, leverer STORM rock og pop i et hæsblæsende tempo.
Vi er i fuld gang med at samle de nødvendige sikkerhedsoplysninger for alle vores produkter. Hvis du har spørgsmål til GPSR, er du velkommen til at skrive til os på Z3BzckBndWNjYS5kaw==.