En fortælling om Ida, en 14-årig pige, der navigerer i en verden fyldt med hemmeligheder, pinlige øjeblikke og kærlighedsforviklinger, mens hun oplever, at drengene pludselig hellere vil kysse end spille Fifa.
En humoristisk og ærlig skildring af tweenpigens hverdag og de følelser, der følger med at være ung og pige.
Alt om at være pige, Mens alle andre kysser tager dig med ind i et univers fyldt med brevkasser, (lidt for) frække hunde, løgne og hemmeligheder. Her møder du Ida, hendes venner og en familie, der kan være lige så pinlig, som man kan forestille sig.
Ida er 14 år og prøver at forstå, hvorfor drengene pludselig hellere vil kysse end spille Fifa. Desværre foretrækker Vitus at kysse med populære Liva, der både har store bryster og en kæreste, selvom hun ikke virker så optaget af sidstnævnte. Det føles virkelig uretfærdigt, og selv Idas hund synes at have mere erfaring på kærestefronten end hende selv. Pinligt!
Med masser af varme og humor fortæller Camilla Wandahl en realistisk historie, som mange tweenpiger kan spejle sig i. Bogen tager følelserne alvorligt, samtidig med at den giver plads til grin over de mange pinlige og forvirrende situationer, som følger med at være ung pige.
Serien kan læses enkeltvis og henvender sig til piger fra cirka 11 år.
Yderligere information
| Serie | Alt Om At Være Pige |
|---|---|
| Forfatter(e) | Camilla Wandahl |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Seriebøger |
| Forlag | Høst & Søn |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788763850322 |
| ISBN-10 | 8763850322 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 3 |
| Sidetal | 133 |
| Genveje | Alt Om At Være Pige - Bøger |
| Tags | Alt Om At Være Pige 2, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |