Anne Fra Grønnebakken

Beskrivelse

Anne fra Grønnebakken er en tidløs klassiker, der fanger læsere i alle aldre verden over, fra tweens til voksne.

En hjertevarm fortælling om tilhørsforhold, drømme og forandring på en stille gård.

Anne drømmer om at finde sin plads i verden, og da søskendeparret Marilla og Matthew ved Grønnebakken adopterer hende, er det med store forventninger. De havde egentlig håbet på en dreng, der kunne hjælpe til på gården, men i stedet møder de Anne, den livlige, rødhårede pige, der taler i ét væk, drømmer stort og ofte mister overblikket. Hun er ikke den hjælp, de havde forestillet sig, men hendes energi og ukuelighed vender hurtigt op og ned på det rolige liv på Grønnebakken. Snart kan hverken Matthew eller Marilla forestille sig gården uden Anne.

Først udgivet i 1908, behandler Anne fra Grønnebakken stadig relevante temaer som feminisme, fordomme, mobning og venskab, hvilket gør den aktuel den dag i dag.

Pressen siger:

»Bogen, der lærte mig om kærlighed.«
– Lea Korsgaard, Alt for damerne

»Fyldt med liv og glæde, med mange små fortællinger om Annes oplevelser og udfordringer […] Det er let at forstå, hvorfor denne klassiker glæder både børn og voksne.«
– Bookeater

»En rørende og hyggelig historie fra tiden før 1. verdenskrig, perfekt til piger fra 12 år, der elsker fortællinger fra gamle dage.«
– Elisabeth Bennetsen, Lektør

»Det er en magisk barndom, som man bliver rørt over som voksen. Jeg bliver glad og rørt, når Anne får sin første historie trykt i et blad, for bøgerne handler også om at have fantasi og skrive. Det fantastiske ved Anne fra Grønnebakken er, at Anne tænker frit og værdsætter de små ting i livet […] Anne med e elsker verden, og hendes største ønske er at høre til. Jeg håber, hun får en plads i din bogreol.«
– Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen

»Jeg glæder mig til at genopleve en af mine barndoms store heltinder, Anne fra Grønnebakken.«
– Maj Bjerring Sørensen, Hendes Verden

»En smuk og tidløs historie på alle måder! Den er absolut værd at læse som voksen også.«
– Karin Hald, Skrivepulten

Yderligere information