Anti-Machiavel

Anti-Machiavel er kronprins Frederiks refleksion over Machiavellis berømte fyrstebog, hvor han udfordrer de politiske idéer og præsenterer sine egne tanker om den ideelle hersker.

En filosofisk og moralsk udforskning af fyrstens rolle og dilemmaer.

Den unge kronprins Frederik beskriver i forordet til Anti-Machiavel, hvordan han altid har betragtet Machiavellis værk som et af de mest farlige i verden, især fordi det ofte læses af fyrster og politisk interesserede. Selvom Frederik selv opfattede sin bog som en direkte modsigelse af Machiavelli, er det snarere et filosofisk og moralsk manifest.

Her fremlægger han sine idealer om, hvordan en oplyst, retfærdig og human fyrste bør være. Bogen handler i højere grad om Frederiks egen forståelse af sin fremtidige rolle som konge af Preussen end om den florentinske statsmand. Hans moralske overvejelser står i kontrast til hans senere handlinger som konge, blandt andet invasionen af Schlesien, bombardementet af Dresden og Polens første opdeling.

Denne modsætning mellem ord og handling afslører en kompleks personlighed og understreger den evige konflikt, en hersker står overfor: balancen mellem statsinteresser og humanitet, magt og moral, pligter som hersker og privat etik.

Frederik blev dybt bevidst om dette dilemma, der udspringer af de ofte modstridende mål, og det præger hans liv og tanker uden, at han fandt en endegyldig løsning, en udfordring, som tilsyneladende stadig ikke er løst.