Brevstemmer

Vibeke Rønsbo

Bog, Hardback

369,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.787 anmeldelser

Billedkunstner Vibeke Nørgaard Rønsbo dykker i sin bog Brevstemmer ned i håndskriftens rolle i en stadig mere digital verden. Bogen samler autentiske, håndskrevne breve, som giver stemme til folks tanker om digitaliseringens indvirkning på vores liv.

En undersøgelse af håndskriftens betydning og digitaliseringens konsekvenser for samfundet.

Brevstemmer åbner som et skrin fyldt med spor af skrivende hænder, hvor de håndskrevne breve næsten kan tages op fra bordet. Bogen er delt i to dele: Den første stiller skarpt på dokumentets fysiske tilstedeværelse og betydningen af at have eller være en skrift, mens den anden del sætter gang i en debat om, hvordan digitaliseringen påvirker vores forhold til os selv og hinanden.

Det er sjældent, at vi får mulighed for at stemme om teknologiske forandringer i samfundet, men Brevstemmer bringer danskernes tanker frem i lyset i en tid, hvor håndskriften mister sin plads til fordel for det digitale. Brevene er samlet over seks år gennem et kunstprojekt, der har rejst rundt i Danmark for at afdække, hvilken rolle håndskriften spiller i vores liv, og hvilke håb og bekymringer der knytter sig til det digitale samfund, som erstatter håndskriftskulturen.

Bogen indeholder et stort og varieret udvalg af breve, der repræsenterer det samlede materiale på cirka 500 indlæg. De analoge dokumenter vises med folder, ridser og buler, som normalt forsvinder i digitaliseringen, og på den måde minder de os om en verden uden for skærmen.

Vibeke Nørgaard Rønsbo fortæller i en underholdende og anekdotisk åbningsartikel om sin kunstpraksis og de projekter, der har dannet grundlag for indsamlingen af brevstemmerne. Målet med bogen er at give et billede af, hvordan almindelige danskere oplever skiftet fra håndskriftskultur til digital kommunikation.

Emnet belyses yderligere gennem faglige perspektiver fra to forskere fra Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, Tina Thode Hougaard og Carsten Stage, som hver bidrager med en artikel. Kunstskribent Trine Rytter Andersen beskriver projektets historie, kunstneriske metode og genre, mens forfatter Lisbeth Brun deler sine personlige refleksioner over det at være et skrivende subjekt.

På forsatsens inderside findes en lomme, hvor 2/3 af eksemplarerne indeholder originalt materiale fra projektet. Denne gestus giver læseren en tæt kontakt til særlige, personligt betydningsfulde breve og et håndgribeligt eksempel på den borgerinddragende proces, bogen bygger på.

Brevstemmer er skabt i samarbejde med Hørdum & Engelbreth, specialister i kunstbøger og ekstraordinært boghåndværk. Bogen udkom i forbindelse med udstillingen ’How to Remind’ på Janus, Vestjyllands Kunstmuseum i august 2018.

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

Forfatter(e)Vibeke Rønsbo
KategoriBøger
Genre(r)Kunst Og Kultur
ForlagHelmin Publishing
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788799538225
Vis mere

Kundernes vurdering

Skriv en anmeldelse af Brevstemmer Bog
Bedøm produktet