Der, Hvor Jeg Tænker, Er Der Altid Mørkt

En samling af tre essays, der dykker ned i mørke temaer som skam, selvmord og håbløshed, skrevet af en af sin generations mest betydningsfulde forfattere, Stig Sæterbakken.

Essays, der udforsker menneskets mørke sider med både alvor og selvironi.

Der, hvor jeg tænker, er der altid mørkt samler tre essays, som oprindeligt blev udgivet enkeltvis og samlet i 2012, samme år som Sæterbakken tog sit eget liv. Denne tragiske sammenhæng præger læsningen af teksterne, der kredser om dybt personlige og svære emner som skam, håbløshed og selvmord.

Som titlen antyder, er stemningen gennemgående dyster og præget af en underliggende desperation. Alligevel skinner Sæterbakkens skarpe selvironi igennem, hvor det tragiske og det absurde går hånd i hånd. Han skriver for eksempel: "Hallo? En 44 år gammel mand, med kone og børn, med hus og arbejdslegat, som prøver at tilintetgøre kosmos -".

En gennemgående tråd i samlingen er ensomhed, humor og en nådesløs selvransagelse. Det første essay, "Ja. Nej. Ja", viser hans forkærlighed for paradokser. Her fører en debat om meningsløsheden i at skrive til et overraskende forsvar for skilsmisse, både som en absurd handling og som en måde at hjælpe børnene på. Han skriver blandt andet, at når livet uundgåeligt byder på skuffelser og brud, kan det være bedre, at forældrene går hver til sit.

Det næste essay, "Umuligheden af at leve", handler om den vanskelige kamp med at tage livet alvorligt. Sæterbakken beskriver en vedvarende, skamfuld barnlighed, der bryder frem på upassende tidspunkter, og en grundlæggende eksistentiel sorg, som ikke forsvinder, uanset hvor gode livsvilkårene måtte være.

Det sidste essay, "Det frygtindgydende", handler om at blive overvældet af egne fejl og følelsen af skam, som han beskriver som "drukangst i ædru tilstand". Her reflekterer han også over selvmord og skrivning, og han skriver: "Hvem der bare havde en afbryderknap i nakken!".

Dette er det første udvalg af Sæterbakkens essays på dansk. Tidligere er hans romaner Siamesisk (2005), Selvbeherskelse (2007) og Gennem natten (2015) udkommet på dansk.

Stig Sæterbakken (1966-2012) var en norsk forfatter, der startede som digter, men blev kendt for sine romaner og essays. Hans værker trækker på en litterær-filosofisk tradition med inspiration fra Maurice Blanchot, Peter Handke og Thomas Bernhard, men han adskilte sig ved at være mere komisk og selvudleverende, også når han skrev om angst, skuffelse og selvmord.