Beskrivelse
En rørende og visuelt stærk tegneserie, der på 32 sider og med blot 500 ord skildrer overgangen mellem liv og død gennem et ungt menneskes rejse.
En stemningsfuld fortælling om døden og det ukendte, der balancerer mellem det barske og håbefulde.
Det ukendte er … tager læseren med fra hospitalets stille, hvide rum og videre ud i et ukendt landskab, hvor et ungt døende menneske bevæger sig mod et nyt liv. Med enkle, men dybtgående ord og en stærk visuel stil formår historien at skabe en intens og medrivende oplevelse. Bogen er stemningsfuldt illustreret af Thit Bitsch, og de dynamiske tegninger i hvidt og lilla fremkalder surrealistiske billeder, som passer perfekt til den filosofiske tekst.
Debutanten Olivia Mulvad Sandvik, kun 13 år gammel, har skrevet denne tankevækkende fortælling, der vandt den nationale skrivekonkurrence for børn, "500 ord", arrangeret af Århus Kommunes Biblioteker. Konkurrencen havde i år rekordmange deltagere med 1.355 bidrag, hvor to vindere blev udvalgt: én til et ophold på Brønderslev Forfatterskole og én til udgivelse i illustreret form, som her hos Forlaget Forlæns.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Olivia Mulvad Sandvik |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Tegneserier |
| Forlag | Forlæns |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794035255 |
| ISBN-10 | 8794035253 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 32 |
| Tags | Det Ukendte Er, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |