Dura Mater

Dura Mater er en billedserie, der bygger på et rigt arkiv af fotografisk materiale fra Nanna Lysholt Hansens performance for kamera praksis. Serien blev skabt i samarbejde med hendes datter og indeholder i alt 470 fotografiske objekter, der spænder fra skitser til færdige værker.

En visuel og tekstuel udforskning af mor-barn-relationer og performative processer gennem fotografi og kunst.

Dura Mater udspringer af et omfattende arkiv bestående af fotografier fra Lysholt Hansens performance for kamera praksis. Dette inkluderer alt fra test prints og kontaktark til digitale og sølv-gelatine print, der dokumenterer performative eksperimenter, skitser og færdige værker. Serien blev påbegyndt spontant i 2016 som et samarbejde mellem kunstneren og hendes datter, som tegnede og malede direkte på arkivmaterialet. I 2017 mistede datteren interessen, og projektet blev afsluttet i 2018 med det sidste billede. Samlet udgør serien 470 fotografiske objekter.

For første gang præsenteres Dura Mater i sin fulde længde, ledsaget af tekster fra inviterede forfattere, der bidrager med forskellige fortolkninger og nye vinkler på værket. Performanceteoretiker Peggy Phelan og kunstner Mel Day diskuterer blandt andet samvær og samskabelse med udgangspunkt i udvalgte billeder fra serien.

Kulturteoretiker Tina Kinsella bidrager med analyser af fotografi, tab og mor-barn-relationer med referencer til Freud, Barthes og Bracha L. Ettinger. Irina Aristarkhova undersøger repræsentationskritik og morens nydelse i relation til Dura Mater, hvor hun også inddrager Lysholt Hansens egne performancetekster.

Selv bidrager Nanna Lysholt Hansen med en performancetekst, der sammenfletter en samtale med forfatter Kirsten Thorup om moderskab og kunstnerisk praksis. Teksten trækker på fragmenter fra Thorup, Inger Christensen og Luce Irigaray. Derudover indeholder bogen et udvalg af digte fra Kirsten Thorups debutdigtsamling Indeni, udenfor (1967), som spejler nogle af de centrale temaer i serien.