Tjek vores relaterede varer herunder, eller brug søgefeltet og menuen til at finde præcis det, du leder efter.
Beskrivelse
Dette festlige lystspil har en kendingsmelodi, der i sin tid var utrolig populær - men som mangler et vers! ”Næstsidste” vers slutter nemli’ således: ”…der var 39 sømænd og een pige, og derfor strøg censuren sidste vers”.
I 1965 var det nyt og meget vovet at en pige stak til søs i handelsflåden. Men heldigvis kunne Peer Guldbrandsen og instruktør Annelise Reenberg se, at også piger havde en fremtid på søen, da de skrev filmens manuskript over Else Boyes’ bestseller-roman.
Moralens rynkede pande er erstattet af det store grin, da den kønne radiotelegrafist, Else (BIRGIT SADOLIN), går ombord på M/S Warrigal, der ejes af den pragtfulde skibsreder, Wilhelmine Jacobsen (SIGRID HORNE-RASMUSSEN).
Turen fra Brønshøj til Bangkok - og retur - bliver præcis så festlig som et ærkedansk mandssamfund kan præstere det, når en køn pige ødelægger deres årtusinde gamle enemærker. POUL BUNDGAARD som kok og smørtenor, i solnedgang på verdenshavene, er uforglemmelig guldalder.
Yderligere information
| Oprindelig titel | Een Pige Og 39 Sømænd |
|---|---|
| Produktionsår | 1965 |
| Kategori | Film Dvd Film |
| Genre | Danske Film |
| Skuespillere | Ove Sprogøe Poul Bundgaard Morten Grunwald Axel Strøbye Karl Stegger Birgit Sadolin Jesper Langberg Sigrid Horne-Rasmussen Kirsten Søberg |
| Sprog | Dansk |
| Instruktør | Annelise Reenberg |
| Manuskript af | Annelise Reenberg Peer Guldbrandsen |
| Skrevet af | Else Boye |
| Spillelængde | 107 Min. |
| Censur | Tilladt For Alle |
| Billedeformat | 4:3, 1.33:1 |
| Lydformat | Dolby Digital 1.0. |
| Produktionsland | Danmark |
| Format | Region 2 Dvd Film - Dansk Udgave |
| EAN | 5708758688581 |
| Tags | En Pige Og 39 Sømænd, Dvd, Movie |
| GPSR | Produktsikkerhed |