Fremtidens Fællesskaber

Beskrivelse

Fremtidens fællesskaber spirer allerede i Danmark og samler mennesker på nye måder, som udfordrer det traditionelle foreningsliv. Bogen udforsker, hvordan forskellige initiativer og netværk skaber nye former for fællesskab og demokrati i praksis.

En introduktion til de nye fællesskaber, der former Danmarks fremtid og fornyer vores måde at være sammen på.

Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Og hvordan knytter Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg samt Sager Der Samler i Århus sig til Folkevandringen på Møn? Lolland-Falster Lovestorm, Venligboerne og Næstehjælperne deler også et fællesskab, ligesom Repair Caféen og Grejbanken i Vallekilde gør det med Hemingway Club’erne.

Alle disse er eksempler på fællesskaber, der peger mod fremtiden og allerede nu vokser frem i Danmark. De viser, hvordan landet fornyer sig, mens det traditionelle foreningsliv undergår forandring.

Det danske foreningsliv, som har eksisteret i over 100 år, er i en omvæltning. Tidligere var foreninger bygget op omkring faste strukturer som vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede sammenhæng og fælles aktiviteter. Denne model har formet det samfund, vi kender i dag, ofte kaldet "Forenings-Danmark", en vigtig arena for demokratisk samvær og enighed.

Men nu er noget nyt på vej.

Med denne bog ønsker vi at gøre det nye synligt og samle de mange små brikker til et samlet billede. Vi kalder de medvirkende for ’fremtidens fællesskabere’, eller måske endda demokratiske pionerer, der går forrest.

Vi tror på, at når disse fællesskaber ses som en samlet bevægelse, kan de skabe større forandring, end de kan hver for sig. De er forskellige og opstår ud fra konkrete fælles interesser, men den traditionelle foreningsstruktur er sjældent til stede.

Hvis man skal forsøge at definere, hvad disse nye fællesskaber har til fælles, kan det blandt andet være, at de:

• opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
• falder uden for det traditionelle frivilligbegreb og fungerer som civilsamfundets opfindere og entreprenører
• er åbne og eksperimenterende
• er pragmatiske, fleksible og ikke-dogmatiske i forhold til deltagelse
• har en global orientering, men er forankret lokalt
• er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende med fokus på bæredygtighed
• er organiseret som sociale netværk, løst koblet og bundet sammen af relationer
• indeholder en vis økonomisk forpligtelse
• prioriterer demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
• tænker innovativt, er disruptive, entreprenante og selvvirksomme uden at vente på hjælp udefra eller oppefra
• er samfundskritiske uden at være hverken røde eller blå
• har både digitale og analoge dimensioner

Yderligere information