Beskrivelse
Gilgamesh er en tidløs fortælling om venskab, der stammer fra over 3000 år tilbage. Denne version er tilpasset, så den passer perfekt til større børn og oplæsning.
En ældgammel historie om to venner og deres eventyr i en mytisk verden.
Gilgamesh regnes som en af verdens ældste og måske også mest fascinerende fortællinger. Den skildrer mødet mellem to helt forskellige sjæle: en konge med et rastløst sind og en vildmand, der lever tæt på naturen og dyrene. Deres første møde ender i kamp, men hurtigt udvikler det sig til et stærkt venskab, og sammen begiver de sig ud på en række spændende eventyr.
Historien tager os med til fjerne egne og dybt ned i underverdenen, hvor vi støder på både det frygtindgydende uhyre Humbaba, skorpionfolk og mystiske stenmænd.
Gilgamesh er en sagnkonge fra sumerisk mytologi, og hans helteepos hører til blandt verdenslitteraturens mest betydningsfulde værker.
Bogen er gendigtet af Signe Danielsen, cand.theol. og sognepræst ved Sankt Markus Kirke på Frederiksberg.
Illustrationerne er skabt af Fady Mansour, født i Beirut i 1987, tæt på det område, hvor Gilgamesh’s historie udspiller sig, ved foden af Cedertræsskoven i den frugtbare halvmåne.
”Det er en pragtfuld oplevelse at læse denne bog. Bogens forside, fortællingens utrolige alder, illustrationernes autenticitet og spørgsmålene undervejs går sammen op i en højere enhed. Det fungerer virkelig godt med de interagerende spørgsmål til læserne, som lader læserne bruge fantasien og udfordrer dem til at tage stilling til de dilemmaer, som hovedpersonerne gennemgår.” - DBC
Yderligere information
| Serie | Gilgamesh |
|---|---|
| Forfatter(e) | Signe Danielsen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Børnebøger |
| Forlag | Eksistensen |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788741011110 |
| ISBN-10 | 8741011112 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 3 |
| Sidetal | 142 |
| Dimensioner | Bredde: 14.5Cm - Højde: 19Cm |
| Genveje | Gilgamesh - Bøger |
| Tags | Gilgamesh, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |