Hverdagskunsten På Villaveje I Ikast

Hverdagskunsten på villavejene i Ikast fortæller historien om, hvordan kunst og boligområder smelter sammen i en midtjysk bydel. I 1970’erne skabte 14 lodsejere en unik udstykning, hvor monumental kunst blev en del af villavejenes liv og udvikling.

En fortælling om kunstens integration i hverdagslivet på villavejene i Ikast og dens betydning for lokalsamfundet.

I 1970’erne gik 14 lodsejere sammen om at etablere en privat udstykning i Ikast, hvor monumental kunst blev en integreret del af villavejene. Dette tiltrak nye familier til byen, hvilket både gav liv og udvikling til den midtjyske by. Veletablerede familier flyttede til området, hvor asfalt og fortove blev lagt, ligusterhækkene voksede, og hverdagen begyndte at tage form, selvom sammenholdet i området blev udfordret.

Kunstens tilstedeværelse på villavejene blev sat i relation til tidens kunstneriske og sociale bevægelser, der udsprang fra Den eksperimenterende Kunstskole i København i 1960’erne, grundlagt af Troels Andersen og Poul Gernes. Her var der fokus på kollektive materialeforsøg, demonstrationer, kunstnerkampe og fælles udstillinger. Samtidige begivenheder som hippiebevægelsen, rødstrømperne, kollektive filmoptagelser og kampen mod USA’s Vietnamkrig satte også deres præg på tiden. Disse strømninger fandt en parallel i hverdagen på de søndagstomme villaveje i Ikast, mens det lokale fodboldhold spillede foran begejstrede tilskuere på Ikast Stadion.

Cigarfabrikant og kunsthandler Svend Hansen spillede en central rolle i at bringe kunsten ind i de midtjyske hjem. Med sit blik for samtidens og fremtidens kunstnere fik han kunstværker placeret på gadeskilte og villaveje. Han var også initiativtager til Påskeudstillingerne i Skive i 1960’erne og drev Jysk Kunst Galerie i Aarhus, inden det jyske galleri i 1968 flyttede til Bredgade i København. Hans ekskone, Gunhild Hansen, overtog Påskeudstillingerne i Skive fra 1970 og fortsatte traditionen.

Derudover beskrives kampen i filmbranchen, det maniske handelstalent inden for kunst og tekstil, venskaber og rivaliseringer i Ikast og Herning samt mange lunkne øl på Hotel Eyde. Svend Hansen var også drivkraften bag udstykningskonsortiets lange kamp for at få alle fem kunstværker sat på sokkel i Ikast.

Bogen berører også de nye beboeres manglende kunstbog og kommunens manglende ejerskab til kunsten i parcelhuskvarterets grønne områder. Den fortæller om børnenes farlige legeredskaber, de unges rygeskur, forfaldet, den lokalpolitiske kamp om skulpturerne og kampen om borgmesterposten. Grundejerforeningens opståen og kunstnernes bidrag til lokalområdet skildres, ligesom tilbagevenden til hverdagslivet og hverdagens kunst efter udstykningens opløsning.

Ikast blev rigere på arkitektoniske elementer, og de farverige kunstcirkler gav plads til kunsten i privaten. Engagementet for kunst i fællesskabet spredtes fra Kunstforeningen med cirkulære overlap, danske og internationale udstillinger i Rådhuskælderen, private gallerier og Kedelhallen på Sieferts Plads. Senere blev Kunstpakhuset med sin smukke røde banebygning hjemsted for udstillinger, der tog fat i hverdagskunsten og fortalte nye historier for midtjyderne.

Efter 50 år stilles spørgsmålet, om gadens kunst stadig har en berettigelse og værdi for borgerne i Ikast. Tag med på en rejse gennem den lokale samtidshistorie om hverdagskunsten på villavejene og døm selv.