Knælende

Claus Grymer reflekterer i "Knælende" over de tanker og følelser, der opstår i takt med alderdom og skrøbelighed. Bogen åbner op for dybere indsigt, som ikke blot gavner den syge, men også udvider vores fælles forståelse af livets rigdom.

En lyrisk og eksistentiel udforskning af aldringens mange facetter.

I "Knælende" tager Claus Grymer os med ind i de tanker, der melder sig, når kroppen bliver svagere, og livet nærmer sig en ny fase. Denne tilstand bringer med sig en særlig indsigt, som ikke kun beriger den, der oplever den, men også kan give alle læsere en større forståelse for livets gavmildhed.

Et citat fra bogen illustrerer denne proces: ”Min museumsrekvisit af en fastnettelefon ringer, og lettere febrilsk sætter jeg gang i processen med at komme op af stolen. Med en bøn om støtte griber mine hænder fat om hvert sit armlæn. Og langsomt hæver jeg mig op mod stående stilling. Benene skælver en anelse under mig, som overvejer de at kaste mig af. Lettere krumbøjet når jeg omsider hen til telefonen. Da jeg får min datters stemme i øret, bliver jeg ung som den glæde, der fylder mig. Og jeg står sikkert midt i verden.”

Sognepræst, forfatter og brevkasseredaktør på Kristeligt Dagblad, Lone Vesterdal, udtaler om bogen: ”Jeg siger det med det samme: Sikke en skøn bog Claus Grymer har begået. Knælende er en række sprogligt forfinede og eksistentielt rammende lyriske tekster om aldring.”

"Knælende" er en selvstændig fortsættelse af Grymers tidligere værker: "Ad snoede veje, Om at finde hjem," "Min dør står åben til evigheden" og "De røde tage."

Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardts værker pryder udvalgte sider i bogen og understøtter tekstens stemning. Også forsiden er skabt af Engelhardt.