Korshøjen Et Sted I Litauen

Korshøjen i Litauen er et unikt sted med over 200.000 kors, krucifikser, madonnafigurer og andre religiøse symboler, der kan vække både fascination og forundring hos besøgende.

Korshøjen symboliserer Litauens kamp for frihed og fungerer som et vigtigt religiøst og nationalt monument.

Korshøjen, eller Kryžių Kalnas på litauisk, er et af de mest populære turistmål i Litauen. For dem, der ikke er særligt religiøse eller ikke kender til stedets og landets historie, kan Korshøjen blot være endnu en oplevelse blandt mange på en rundrejse i Baltikum. Nogle ser samlingen af kors som kitsch, mens andre oplever en stemning, der minder om krigskirkegårde med endeløse rækker af kors for faldne soldater fra de to verdenskrige, som findes flere steder i Europa.

For litauerne er Korshøjen et stærkt nationalt symbol på landets kamp for selvstændighed. Det gælder både under det russiske zarrige i 1800-tallet, den korte selvstændighed fra 1918 til 1940 og især under sovjettiden, indtil Litauen genvandt sin frihed i 1991.

I dag er Korshøjen et vigtigt pilgrimsmål for katolikker, hvor det er tradition, især blandt lokale troende, at efterlade kors eller andre religiøse symboler som bønner, soning eller tak. Det kan ske i forbindelse med bryllupper, barnedåb eller alvorlig sygdom. Derudover fungerer nogle kors som mindesmærker for historiske begivenheder, eksempelvis 1700-års jubilæet for kristendommens indførelse i Armenien eller for Holodomor-ofrene, de millioner af ukrainere, der døde af sult under Stalin og Sovjetunionens politik i 1930’erne.

Der findes også mere uformelle kors, som for eksempel et "Kilroy was here"-kors sat af en turist eller et kors sat af en tilfældig motorcykelklub, der har passeret stedet.

Per Nielsen, der både er historiker, digter og billedkunstner, har fotograferet Korshøjen grundigt og tolker stedet som folkekunst. Han leverer samtidig en dybdegående introduktion til stedets historie gennem sine egne billeder.