Januarudsalg - se alle tilbud
close

Krigens Logik - Anders Puck Nielsen - Bog

4 anmeldelserIndbinding: Indbundetinfo
279,95 kr
  • blockIkke på lager
  • scheduleLevering: 3-15 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 71.564 anmeldelser

Beskrivelse

En indsigtsfuld bog, der guider dig gennem nutidens mest betydningsfulde militære konflikter med klare og letforståelige forklaringer.

En grundlæggende introduktion til moderne krigsførelse og dens komplekse dynamikker.

Militæranalytiker Anders Puck Nielsen inviterer dig med på en rejse gennem de seneste års vigtigste krige og konflikter. Han samler den viden, som forsvarsakademier verden over har opbygget inden for moderne militærvidenskab, og i 11 overskuelige kapitler giver han dig indsigt i, hvad alle bør kende til om krig i dag.

Du kan blandt andet dykke ned i:

  • Hvorfor Finland kan mobilisere en hær, der er mere end ti gange større end Danmarks
  • Nordkoreas leder, der gentagne gange poserer med sine enorme missiler
  • Muligheden for, at F-35 bliver det sidste kampfly i det danske luftvåben
  • Hvordan atomvåben måske er det mest effektive våben mod en global krig

Krigens logik er en skarp og oplysende bog, der taler til alle, fra sofageneraler og våbenentusiaster til blomsterbørn og nysgerrige sjæle, som har brug for at genoverveje deres forståelse af krig og fred. Med konkrete eksempler får du et solidt overblik over krigens forskellige arenaer: til lands, til vands, i luften, og også i rummet og cyberspace. Du vil blive klogere på drivkræfterne bag Ukraine-konflikten og få indsigt i nye teknologier som droner, der allerede har ændret krigens ansigt for både soldater og civile.

Anders Puck Nielsen (f. 1979) er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Han er en efterspurgt ekspert i danske medier, har over 100.000 følgere på sin YouTube-kanal og er vært på podcasten ”Krigskunst” sammen med Kasper Junge Wester.

Kasper Junge Wester (f. 1988) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet. Han arbejder til dagligt med forsvar og sikkerhed for netmediet OLFI, producerer Radio4’s forsvarsmagasin ”Frontlinjen” og medvirker som vært på podcasten ”Krigskunst” med Anders Puck Nielsen.

Yderligere information

Forfatter(e)Anders Puck Nielsen Kasper Junge Wester
KategoriBøger
Genre(r)Samfund Og Historie
ForlagGrønningen 1
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788773392003
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Krigens Logik Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 4 anmeldelser
Bedøm produktet
Carina Hansen
God, men os lidt skæmmende bog.

Hurtig levering 👌
Allan Silberbauer Andersen
Hurtigt og effektivt 5 *****
Niels Holger Worm Nielsen
En kun alt for aktuel bog, som jeg er sikker på, at de fleste læsere bliver en hel del klogere af. Tiltrængt oplysning i et oplyst demokrati! Bogen er skrevet i et forbavsende let forståeligt sprog.
Anders Blichert-Refsgaard
God grundlæggende og fundamental beskrivelse af krigens logik. Forfatteren tager virkelig læseren i hånden på bedste vis. Formidlingen er i top og man får lyst til at læse mere. Anbefales til alle både med og uden kendskab til krig, forsvar og sikkerhedspolitik. En bog jeg snart vil læse igen