Livet I Præstegården

Beskrivelse

En bog om præstegårdens rolle og udvikling gennem tiden, og hvordan dens betydning i det lokale samfund har ændret sig. Kirsten Eriknauer udforsker præstegårdskulturens historie og fremtid gennem samtaler med præster.

Præstegården som centrum for oplysning og fællesskab, en kultur under forandring

Præstegården har haft en unik kirkelig og kulturel rolle, især siden reformationen, som fejrede sit 500-års jubilæum i 2017. Luther lagde vægt på sognepræstens ansvar for både kirkelig undervisning og bredere oplysning og dannelse, hvilket gjorde præstegårdene til lokale centre for læring og fællesskab.

Ofte var præsten den eneste uddannede i sognet og bidrog til forbedringer, blandt andet inden for landbruget. Mange ’vakte’ præster åbnede deres store rum og haver for sognefolk til foredrag og folkelige møder, hvilket har haft stor religiøs og kulturel betydning, især i landdistrikterne, helt op til i dag.

Siden 1970’erne har det moderne samfund, kvindeemancipation og liberalismen langsomt udfordret præstegårdskulturens grundlag, selvom idealerne stadig diskuteres. Det er netop dette, Kirsten Eriknauers bog tager fat på gennem samtaler med ti præster, som blandt andet reflekterer over præstegårdskulturens fremtid:

• ”Bo i præstegård, lige midt i sognet? Nej tak!”
• ”Bo i præstegård lige midt i sit sogn? Hvor godt at være så tæt på!”

Som den afdøde Niels Henrik Arendt siger i en af bogens samtaler: ”Det er svært at gisne om folkekirkens fremtidige status i det danske samfund. Men nærheden mellem folk og kirke har i hvert fald historisk en klar sammenhæng med, at præsten boede dør om dør med sognets folk. Det dokumenteres af denne bogs personlige fortællinger. Denne nærhed bør der, også under ændrede vilkår, gøres meget for at bevare.”

Yderligere information