Livets Febrile Hemmeligheder

Beskrivelse

En fascinerende undersøgelse af forbindelserne mellem Henrik Pontoppidans og Thomas Manns forfatterskab, hvor deres fælles træk i den metafysiske litteratur bliver udfoldet.

En dybdegående analyse af Pontoppidans og Manns litterære univers med fokus på metafysik og romantik.

Thomas Mann skrev i sin dagbog i december 1920, at han var fanget af Henrik Pontoppidans værk Totenreich. Mange danskere deler uden tvivl denne begejstring for Pontoppidans forfatterskab. Mens Pontoppidan ofte placeres inden for litterær realisme og som en elev af Georg Brandes, hører Mann til en anden litterær tradition: den metafysiske roman, der trækker på den tyske romantiks mørke fascination af livets skjulte sider.

I Livets febrile hemmeligheder viser Rasmus Vangshardt, hvordan Pontoppidan og Mann har flere fællestræk, end man tidligere har anerkendt. Bogen koncentrerer sig om Pontoppidans De Dødes Rige (1912-16) og Manns Trolddomsbjerget (1924) og argumenterer for, at Mann sandsynligvis var mere påvirket af Pontoppidan, end man hidtil har troet.

Derudover tegnes et billede af Pontoppidans forfatterskab som gennemsyret af en metafysisk og romantisk tankegang, som han delte med filosoffer som Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche, og naturligvis med Thomas Mann.

Bogen rejser også spørgsmålet om De Dødes Riges afslutning, som har været genstand for debat blandt litterater, der har diskuteret, om slutningen er en ægte utopi eller ej. Livets febrile hemmeligheder peger imidlertid på, at der slet ikke er tale om en utopi.

Yderligere information