Løfter I Sand 6: Fristelse

249,95 kr
Forlagets pris 300,00 kr
Du sparer 50,05 kr (17%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.803 anmeldelser

En historie om skjulte følelser og en farlig lidenskab, der udfolder sig i et ægteskab bygget på en misforståelse og løgne.

To parallelle fortællinger om kærlighed, hemmeligheder og kamp for lykken i begyndelsen af 1800-tallet.

Da Amalie ankommer til København i foråret 1807, bliver hun ved en tilfældighed opfattet som hustru til en af landets mest eftertragtede adelsmænd, hr. Wickfall. For at beskytte hendes ry fortsætter de begge med at spille rollen som ægtefolk, selvom ægteskab er det sidste, han ønsker. Wickfall lover at finde en udvej, men Amalie aner ikke, hvad den kan være. Samtidig vokser den farlige tiltrækning mellem dem, og det bliver sværere at modstå gnisten, der opstår, selvom han ikke er ond eller uærlig.

Imens i Christiansand har Marte og Jacob endelig fundet hinanden. Deres kærlighed er ægte, og Jacobs frieri bliver modtaget med et ja. Men deres lykke er truet, da Jacob endnu ikke er myndig og mangler midler til at forsørge dem begge. Da Jacobs far begynder at mistænke deres forhold, må de være ekstra forsigtige. Alligevel står de over for en fjende i hr. Gyllenmark, som er fast besluttet på at ødelægge deres lykke for altid.

Fristelse er den sjette bog i Elisabeth Hammers populære serie Løfter i sand, der foregår i begyndelsen af 1800-tallet. Serien byder på en fortælling fuld af kærlighed, elegante kjoler, fortryllende baller, hemmeligheder og intriger.

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

Oprindelig titelFristelse. Løfter I Sand
SerieLøfter I Sand
Forfatter(e)Elisabeth Hammer
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagStraarup & Co
UdgivelsesdatoEr udgivet
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Løfter I Sand 6: Fristelse Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
★★★★★
Mor_datter_bogdragerne
Denne bog har det hele, en fantastisk miljøbeskrivelse, historisk indblik, ægte kærlighed, følelser, intriger blandt kongelige, adel og en krig, der hele tiden lurer i baggrunden.

Amalie er fanget i København sammen med hr. Wickfall, og over dem hænger en løgn, som kan få store konsekvenser. Midt i alt det svære begynder følelserne at vokse mellem dem. De får øje på hinanden på en helt ny måde og udvikler både empati og forståelse for hinanden. Men kan deres følelser virkelig være nok til at løse det problem, de står overfor.

Amalie er modig, stærk og ukuelig. Hun tør udfordre de mure, der bliver bygget omkring hende, men hendes nysgerrighed bringer hende også i problemer mere end én gang. Jeg elsker at følge hendes udvikling, for hun bliver ved med at vokse som karakter. Og selv hr. Wickfall begynder langsomt at løsne op for den facade, han gemmer sig bag.

Imens spirer kærligheden i Christiansand, men sammen med den følger både bekymringer, håb og frygt. Vi får lov til at se endnu mere til Jacob og Marte, og jeg hepper virkelig på dem. Men i en tid præget af skarpe klasseskel er kærlighed bestemt ikke uden komplikationer.

Historien er ikke slavisk historisk korrekt, og der er pyntet lidt på virkeligheden undervejs. Men for mig giver det fortællingen sit helt eget præg og skaber et spændende spil, som er med til at gøre den så dragende.

Og selvfølgelig slipper vi heller ikke for plottwists. Endnu en gang lykkes det forfatteren at overraske mig, og den vilde cliffhanger til sidst efterlader mig mildest talt hungrende efter mere.

Jeg er så langt fra færdig med Amalie, hr. Wickfall, Jacob og Marte og jeg har brug for at vide, hvad der sker nu. Heldigvis har jeg lige fået de 2 sidste bøger ind ad døren.

“Den cliffhanger, jeg har brug for mere”
-mor_datter_bogdragerne

“Historien suger mig længere og længere ind”
-mor_datter_bogdragerne

6/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Til dig der elsker:

💪🏻 Stærke karakterer
🤯 Plottwists
💖 Historisk romance
📚 Bogserier