Lokomotivføreren Og Andre Fortællinger

Beskrivelse

Lokomotivføreren og andre fortællinger byder på en samling kortprosa, der bevæger sig mellem surrealistiske drømme, finurlig metafiktion og absurde, legende historier. Teksterne kredser om temaer som forvirring, udmattelse og den evige søgen efter noget uopnåeligt.

En bog, der udfordrer fortællingens form og læserens forventninger gennem absurde og drømmeagtige fortællinger.

Jean Ferrys samling Lokomotivføreren og andre fortællinger består af kortfattede, hallucinatoriske prosastykker, som skifter mellem surrealistiske mareridt, snørklede metafiktive greb og finurlige, absurde påfund. Fortællingerne er bundet sammen af en gennemgående følelse af at være faret vild, udmattet og aldrig helt nå frem til det, man søger. Bogen rummer eventyr, skuffelser, gråt bureaukrati og skjulte sider af virkeligheden.

I fortællingen ”En fornem litterær karrieres forlis” skildrer Ferry en forfatter, der drømmer om at skrive tredive romaner blot for at kunne indføje nogle elskede sætninger på et bestemt sted i teksten. I stedet nøjes han med at nedfælde sætningerne og overlade resten til læserens fantasi, hvilket kan ses som en poetik for Ferrys ultrakorte, absurde fortællinger, hans eneste bog før han gik over til film.

Lokomotivføreren og andre fortællinger leger ironisk med, hvad en historie er, og hvordan den fortælles. Et eksempel er monologen ”Karfunklerne”, hvor en mand har glemt, hvad karfunkler egentlig betyder. Når Ferry skriver eventyr med eksotiske steder, farverige figurer, dampskibe og øde øer, vender han genrens forventninger på hovedet og fylder rejsen med skuffelser og modgang.

Teksterne fremstår underligt dragende og paradoksale. Vi møder hemmelige selskaber, hvis eksistens er usikker, music hall-numre, der skjuler rædsel bag underholdningen, og en mand, der aldrig blev født, som fortæller om sin barndom. Der er mytologier om et evigt kørende tog, man ikke kan forlade, og rejseberetninger fra mærkelige lande, hvor folk flyver i slidte luftballoner og fisker efter fugle på himlen.

Bogen anbefales især til læsere, der holder af forfattere som Peter Adolphsen, Svend Åge Madsen, Franz Kafka, Witold Gombrowicz, Jorge Luis Borges og Alfred Jarry, eller Ferrys egne favoritter: Arthur Conan Doyle, Raymond Roussel og Jules Verne.

Jean Ferry (1906-1974) var en fransk forfatter og manuskriptforfatter. Som ung flyttede han fra Nancy til Paris, hvor han arbejdede som telegrafist for et rederi. Via sin onkel, forlæggeren José Corti, kom han i kontakt med den parisiske avantgarde. Ferry blev medlem af Collège de ’Pataphysique, æresgæst hos Oulipo og fik surrealistisk anerkendelse, da André Breton trykte en af hans tekster i Anthologie de l’humour noir. Senere fokuserede han på film og skrev manuskripter til instruktører som Marcel Carné, Luis Buñuel og Louis Malle.

André Breton beskrev Ferrys brevhoved med ordene: ”Speciale i psykologiske konstruktioner., Stort udvalg i paradokser, ejendommelige idéer etc., Altid på lager: markante menneskelige subjekter., Poetiske detaljer: efter anmodning.”

Michael Dirda fra The Washington Post bemærkede, at novellerne i tone og tema minder om Italo Calvino og Steven Millhauser, mens M. A. Orthofer fra The Complete Review fremhæver, at bogen er en vidunderlig oplevelse at vende tilbage til, selv efter en hel gennemlæsning.

Yderligere information