Beskrivelse
Nattens gerning er anden del i krimiserien om videnskabsjournalisten Thea Vind, hvor spænding og personlige dramaer flettes sammen i en intens fortælling.
En medrivende krimi om magt, hævn og videnskabelige intriger.
Videnskabsjournalisten Thea Vind vender tilbage i en ny nervepirrende sag, der handler om magtmisbrug, jalousi og en blodig hævn. Hun kæmper stadig med de psykiske følger efter sit ophold i Syrien, hvor hun blev udsat for et mordforsøg. Samtidig hjemsøges hun af minderne om den syriske arkæolog Saïd, som hun måtte efterlade i Damaskus.
For at få tankerne væk tager Thea imod en invitation fra sin gamle veninde Charlotte, der nu er direktør på Nordisk Optisk Teleskop på La Palma, en af de kanariske øer. Thea forventer at skrive om stjerner og sorte huller, men Charlotte har en helt anden sag i tankerne.
En dansk astrofysiker fra Niels Bohr Institutet er død under en ensom nattevagt, men det spanske politi afviser at betragte dødsfaldet som mord. På Charlottes opfordring begynder Thea at skrive en artikel om snyd med videnskabelige data. Da Charlotte pludselig trækker sine udtalelser tilbage, risikerer Thea at miste sit job.
Men da endnu en astrofysiker mister livet, beder Charlotte Thea om hjælp. Hun er overbevist om, at hun selv er den næste på gerningsmandens liste. Trods sin modvilje og frygt bliver Thea trukket ind i et farligt spil, hvor hun ikke kan gennemskue, hvem hun kan stole på.
Yderligere information
| Serie | Thea Vind |
|---|---|
| Forfatter(e) | Steen Bille Lisbeth A. Bille Bille & Bille |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Krimi Og Spænding |
| Forlag | Forlaget Umlaut |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788799893157 |
| ISBN-10 | 8799893150 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Dimensioner | Bredde: 14Cm - Højde: 20.9Cm |
| Genveje | Thea Vind - Bøger |
| Tags | Nattens Gerning, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |