Beskrivelse
NEW DANISH PHOTOGRAPHY 02
Tidsskrift
Dansk Dokumentarisme, Spine Studio og Disko Bay er stolte af at præsentere andet nummer af New Danish Photography - et tidsskrift med fokus på det bedste og vigtigste fotografi i Danmark lige nu.
Vi har samlet 12 billedserier til denne udgivelse, der på hver deres måde folder en række øjeblikke ud, som kan hjælpe os med at finde mening i og forstå bare en lille del af verden. De vidt forskellige fotografer repræsenterer et udsnit af det bedste fotografi i Danmark lige nu. Hver især præsenterer de os for en række billeder, som forhåbentlig vækker noget i os. Det er der brug for – særligt i disse år.
Mens de traditionelle institutioner vakler, og vores digitale liv formes af uigennemsigtige algoritmer og AI-genereret indhold, tilbyder dette trykte tidsskrift en stille modstandshandling: ægte, menneskelige fortællinger formidlet gennem stærke fotografiske værker. Fra intime portrætter til skildringer af samfundsmæssige brud inviterer hver serie os til at sænke tempoet, se nærmere og genindgå i en virkelighed, der stadig betyder noget.
”Fotografiet er et middel til at få stillet sin nysgerrighed, og det er en måde at se verden på. Kameraet giver fotograferne en anledning til at tage os med til steder, som ofte vækker forundring, er højlydte eller måske endda ubehagelige. Nogle af fotograferne konfronterer ulykke og forfald. Andre tager os generøst med ind i det intime og undersøger den personlige historie, som ofte er mindst lige så dramatisk”. – uddrag fra forordet af Emil Ryge
New Danish Photography 02 indeholder serier af fotograferne: Anders Birger, Michella Bredahl, Frederik Danielsen, Peter Funch, Jón Bjarni Hjartarson, Frida Lisa Carstensen Jersø, Louise Herrche Serup og Sarah Hartvigsen Juncker, Anne Lass, Lasse Bak Mejlvang, Mads Nissen, Oliver Thrane og Christian Falck Wolff.
New Danish Photography blev etableret i 2023 af foto-platformen Dansk Dokumentarisme, det grafisk design studio Spine Studio og fotobogsforlaget Disko Bay og udkommer hvert andet år. Formål har været at se ud over dikotomien mellem kunst -og dokumentarfotografi, som et sted at orientere sig og få et overblik over danske fotografi lige nu.
Omslagsgrafiker: Spine Studio
Omslagsillustrator: Spine Studio
Forord af: Emil Ryge
Oversat af: Jennifer Russell
Fotograf: Anders Birger, Michella Bredahl, Frederik Danielsen, Peter Funch, Jón Bjarni Hjartarson, Frida Lisa Carstensen Jersø, Louise Herrche Serup, Sarah Hartvigsen Juncker, Anne Lass, Lasse Bak Mejlvang, Mads Nissen, Oliver Thrane, Christian Falck Wolff
Fagredaktør: Pernille Gøtze Johansson
Redaktør: Stinus Duch, Emil Ryge, Jacob Haagen Birch
Yderligere information
Forfatter(e) | Mads Nissen Frederik Danielsen Peter Funch Anne Lass Lasse Bak Mejlvang Louise Herrche Serup Frida Lisa Carstensen Jersø Anders Birger Michella Bredahl Jón Bjarni Hjartarson Sarah Hartvigsen Juncker Oliver Thrane Christian Falck Wolff |
---|---|
Kategori | Bøger |
Genre(r) | Kunst Og Kultur |
Forlag | Disko Bay |
Udgivelsesdato | 24/10/2025 |
Sprog | Dansk |
ISBN-13 | 9788797527443 |
ISBN-10 | 8797527440 |
Indbinding | Paperback |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sidetal | 256 |
Dimensioner | Bredde: 20Cm - Højde: 27Cm |
Tags | Fotobog, Fotografi, Fotokunst, Dokumentarfotografi, Dokumentar, Dansk Dokumentarisme, Disko Bay, New Danish Photography 02, Bøger, Bog |
GPSR | Produktsikkerhed |