En intens krimithriller, hvor efterforsker Jasmine Faurskov og adfærdsanalytiker Peter Storm jagter en brutal morder med en mørk fortid. Historien udfolder sig i en kamp mod tiden, troen og kærligheden.
En dyb fortælling om ondskab, tab og kampen for det, der betyder mest.
"Aldrig er vi så ubeskyttet overfor lidelsen, som når vi elsker ..." - Sigmund Freud. Synet, der møder hende et stykke nede ad gangen, er lamslående og ledsaget af en tung stank af urin og varmt blod. En bleg, nøgen krop hænger spændt ud over gulvet, og langsomme dryp fra et åbent snit over brystet danner en mørkerød pøl på gulvet. Han hænger som et slagtesvin, ligesom på billedet, men nu er det pludselig virkelighed.
Et foto af en tilsyneladende almindelig familiefar lander på efterforskningsleder Jasmine Faurskovs bord. Det er allerede det andet billede på blot en uge, og hun ved, at manden vil forbløde inden for en time. Problemet er, at hun ikke ved, hvem han er, eller hvor han befinder sig, kun at han med sikkerhed ikke bliver det sidste offer.
Jasmine må trække sin ven og tidligere Interpol-adfærdsanalytiker, Peter Storm, ind i sagen, selvom han befinder sig i et meditativt eksil ved Buresøs bund. Sammen kastes de ud i en intens kamp mod tiden, troen og kærligheden, mens flere og flere tegn peger på, at ofrene deler en uhyggelig fortid.
Deres efterforskning fører dem tilbage til en middelalderlig jagt på det onde, og Peter Storm presses til sit livs største opgør, hvor hans største drøm bliver til hans værste mareridt.
Ondt fødes er første bind i serien om adfærdsanalytiker Peter Storm og efterforskningsleder Jasmine Faurskov. Det er en fortælling, der går dybt, både fysisk og følelsesmæssigt, om det gode og onde, det mørkeste mørke og den stærkeste kraft.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Morten Bracker |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Krimi Og Spænding |
| Forlag | Forlaget Nordrose |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788799733996 |
| ISBN-10 | 8799733994 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 605 |
| Dimensioner | Bredde: 15.8Cm - Højde: 23Cm |
| Tags | Ondt Fødes, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |