Qullissat

Qullissat fortæller historien om den tvungne flytning af over 1.100 mennesker fra den grønlandske mineby mellem 1969 og 1972, en fortælling, der aldrig før er blevet belyst så grundigt.

En dybdegående skildring af konsekvenserne ved nedlæggelsen af en by og dens indbyggere.

Fra 1969 til 1972 blev beboerne i Qullissat, en mineby i Grønland, tvangsflyttet til forskellige steder over et område på mere end 2.000 km, en afstand svarende til strækningen fra København til Istanbul. Venner, naboer og familier blev spredt, og den nu forladte by står som et stærkt symbol på, hvor alvorligt det kan gå, når man glemmer, at det handler om mennesker bag beslutningerne om at lukke en by.

Flytningen har haft dybtgående og smertefulde følger for mange af de tidligere indbyggere, som stadig mærker konsekvenserne den dag i dag. Alligevel har historien om denne begivenhed fået sparsom opmærksomhed både i Grønland og Danmark. Spørgsmål som hvem der stod bag beslutningen, og hvorfor det skete, forbliver uafklarede.

Emnet er særligt relevant i dag, hvor fokus på udvinding af mineralske råstoffer i Grønland er stigende. Qullissat var nemlig Grønlands første industrielle arbejdsplads, hvor mineralforekomster blev udnyttet.

Forfatteren har brugt tre somre på at besøge den forladte kulmineby og har interviewet tidligere beboere, som år efter år vender tilbage for at genfinde deres rødder.

Leif Tuxens fotografier fanger smukt den isolerede spøgelsesby, der ligger på nordsiden af Diskoøen ved Grønlands vestkyst.