Røveren

Røveren er en af Robert Walsers mest dristige og intense romaner, hvor grænserne mellem fortæller og hovedperson smelter sammen i en vild og skarp undersøgelse af både romanformen og den udstødte "røver".

En intens og grænseoverskridende selvundersøgelse i romanform.

Robert Walser, den schweiziske forfatter, udforsker i Røveren en kompleks sammenfletning af fortæller og hovedperson, en forfulgt og udstødt røver, der langsomt bliver ét med romanens stemme. Romanen er både en undersøgelse af litteraturens muligheder og en dyb selvrefleksion.

Hvis du allerede har nydt Walsers korte mikrogrammer i En verden for sig, vil denne hvirvlende, skarpe og til tider vanvittige roman helt sikkert fange dig.

Den østrigske forfatter WG Sebald fremhæver i sit essay Le promeneur solitaire, at Røveren måske er skrevet i "den yderste rand" af litteraturen. Han beskriver, hvordan Walser med en næsten seismografisk følsomhed registrerer selv de mindste bevægelser i bevidsthedens udkant.

Sebald kalder desuden Røver-romanen for Walsers mest intelligente og modige værk, et selvportræt og en ubestikkelig selvundersøgelse, hvor både forfatteren og hans subjekt tager plads som fortæller.

Uddrag fra bogen:

"Selv hvis denne beskedne bog eventuelt skulle få et heldigt udfald for mig, hvad ville det så skade digterfyrsten Dübi i Dübendorf, som trækker fulde huse og har kæmpe succes med sine teaterstykker? Hvad er vi andet end kollegaer på vores fælles stræbens vinbjerg, og vi stræber jo heldigvis efter noget."

• Omslagsgrafiker: Martin de Thurah
• Forord af: Erik Granly Jensen
• Oversat af: René Jean Jensen