Samernes Gamle Religion

En rejse ind i samernes førkristne tro, hvor naturen ikke bare var baggrund, men en levende, åndelig kraft, der styrede livet i det store, øde Sápmi.

En dybdegående udforskning af samisk animistisk religion og dens nære forbindelse til naturen.

Lapland, eller Sápmi, strækker sig over et område næsten ti gange større end Danmark, præget af uberørt og vild natur. Her bor under 100.000 mennesker, og i denne enorme, tyndtbefolkede vildmark fylder naturen alt, mens menneskene kun spiller en beskeden rolle. Naturen har haft en afgørende betydning for samernes livsform og tro.

Den samiske førkristne religion var baseret på animisme, hvor planter, dyr, bjerge, søer, klipper og andre naturfænomener var befolket af ånder og magiske kræfter. Naturen blev betragtet som hellig, og samerne byggede ikke templer eller gudehuse. I stedet fandt de deres helligsteder direkte i naturen, som de oplevede som en integreret del af deres eksistens. Mennesket var ikke adskilt fra naturen, men en del af den, og det var altid naturens kræfter, som bestemte.

Kommunikationen mellem mennesker og naturen foregik gennem shamaner, særligt udvalgte personer med evner til at skabe kontakt mellem mennesker, guder, naturånder og forfædre i underverdenen. Samtidig var religionen praktisk orienteret; ofringer blev givet for at sikre hjælp til jagt, fiskeri og rensdyrhold, som var livsnødvendige aktiviteter.

Dette skabte et ydmygt og taknemmeligt forhold til naturens kræfter, som samerne levede i pagt med. SAMERNES GAMLE RELIGION giver i ni tematiske kapitler et omfattende indblik i de forskellige aspekter af samernes førkristne tro, baseret på de ældste kilder og fortolket gennem moderne forskning.