Slaget Ved Lund

Beskrivelse

Slaget ved Lund, der fandt sted for 350 år siden, regnes som et af de mest blodige i Nordens historie. Denne bog udfordrer myter og misforståelser om slaget og giver et mere nuanceret billede af begivenhederne.

En grundig gennemgang af slaget ved Lund, som retter op på historiske misforståelser og myter.

Den 4. december 2026 markerer 350-året for slaget ved Lund, som ifølge mange kilder var det blodigste slag i Nordens historie med over 8.000 døde ud af cirka 20.000 soldater. Nogle historikere fremhæver også slaget som en afgørende begivenhed i magtkampen mellem Danmark-Norge og Sverige. Man skulle derfor tro, at der findes mange danske bøger om emnet, men det er ikke tilfældet. Der findes artikler og kapitler i bøger om den skånske krig, men ingen hel bog om slaget. Selv på den svenske side er litteraturen begrænset. Den eksisterende fremstilling er ofte præget af myter uden kildebelæg eller nyere forskning, der kan afkræfte disse påstande. Denne bog ønsker at rette op på disse misforståelser.

Blandt de emner, der behandles, er:

• Et dokument i det danske Rigsarkiv hævder, at Christian V forlod slaget midt på eftermiddagen efter opfordring fra generalløjtnant Frederik von Arenstorff, fordi danskerne troede, de havde vundet. Dette dokument er dog et udkast til krigspropaganda, som aldrig blev brugt, da løgnen var for åbenlys. Den korrekte oplysning er, at Christian V allerede flygtede omkring kl. 10.
• Modsat mange svenske kilder, der påstår, at den unge og militært uerfarne kong Karl XI ledte hæren alene, blev den i virkeligheden styret af et triumvirat bestående af Karl XI, feltmarskal Simon Gundel-Helmfelt og rytteriets chef Rutger von Ascheberg.
• Den svenske mytologi og kunst fortæller om et enkelt gennembrud af de danske linjer om eftermiddagen, ledet af Karl XI, Erik Dahlberg, Rutger von Ascheberg og en ukendt drabant. Dette er ikke korrekt, da der var flere gennembrud og flere personer involveret, og Ascheberg fulgte ikke Karl XI og Dahlberg.
• I kampens afsluttende fase ved Nöbbelöv og Vallkärra hævder mange svenske fremstillinger, at danskerne flygtede i panik. Det er heller ikke sandt. Danskerne foretog en planlagt tilbagetrækning af rytteriet, inden svenskerne nåede frem. De "hollandske matrosbataljoner" blev tilbage og massakreret, mens den resterende del af det danske fodfolk overgav sig.
• De fleste fremstillinger, både danske og svenske, angiver, at over 8.000 soldater blev dræbt i slaget, ofte med det præcise tal 8.357. Det korrekte tal er dog højst 4.000 døde. I december og januar blev over 8.000 begravet i området, men mere end halvdelen var døde af sult og sygdom før slaget.

Yderligere information