Soldatens År

Danmark deltog i 12 år i militæroperationen i Afghanistan, hvor 43 danske soldater mistede livet, og mange vendte hjem med både fysiske og psykiske ar. Efter tilbagetrækningen af de sidste kamptropper har debatten om krigens udfald taget fart i medier og politik.

En undersøgelse af, hvordan krigen i Afghanistan afspejles i dansk kunst og litteratur, med særlig fokus på soldatens personlige oplevelse og hjemkomst.

Krigen i Afghanistan har sat tydelige spor i dansk kultur og litteratur, der spænder bredt over genrer som romaner, lyrik, thrillere, dramatik, ballet, opera, film, billedkunst, børnebøger og popsange. Men hvad er det egentlig ved krigen, der fanger kunstnernes interesse?

Klaus Rothstein peger i Soldatens år på, at danske kunstnere i høj grad har overset krigen som et politisk fænomen. Det politiske bagtæppe og årsagerne til krigen er stort set ikke behandlet i litteraturen. I stedet fokuserer forfattere og kunstnere intensivt på soldaten som individ, især på de udfordringer og traumer, der følger med hjemkomsten fra krigen.

Dette fokus på soldatens personlige historie og psykiske sår adskiller nutidens litteratur sig ikke markant fra eftervirkningerne af 1. Verdenskrig, hvor temaet om soldatens tilbagevenden også var centralt. Soldatens år analyserer og diskuterer en lang række værker på tværs af genrer og identificerer en klar tendens: Selvom krigen er kompleks, er soldaten en håndgribelig og konkret figur.

• Den hjemvendte soldat med mentale og følelsesmæssige problemer bliver krigskulturens centrale symbol.
• Kunstnerne retter deres blik mod den personlige kamp snarere end de politiske konflikter.
• Værkerne afspejler en dyb interesse for soldatens svære tilbagevenden til hverdagen og de traumer, der følger med.