Tjek vores relaterede varer herunder, eller brug søgefeltet og menuen til at finde præcis det, du leder efter.
Beskrivelse
Starfield er det første nye univers i over 25 år fra Bethesda Game Studios, de prisvindende skabere af The Elder Scrolls V: Skyrim og Fallout 4. I dette næste generations rollespil, der foregår blandt stjernerne, kan du skabe lige den karakter, du vil, og udforske med uovertruffen frihed, mens du begiver dig ud på en episk rejse for at besvare menneskehedens største mysterium.
I år 2330 har menneskeheden vovet sig ud over vores solsystem, bosat sig på nye planeter og levet som et rumfarende folk. Du vil slutte dig til Constellation - den sidste gruppe af rumforskere, der søger sjældne artefakter i hele galaksen - og navigere i det enorme univers i Bethesda Game Studios' største og mest ambitiøse spil til dato. Spil nu på Xbox Series X!
Fortæl din historie
I Starfield er den vigtigste historie den, du fortæller med din egen karakter. Start din rejse med at tilpasse dit udseende og beslutte din baggrund og dine egenskaber. Vil du være en erfaren opdagelsesrejsende, en charmerende diplomat, en snigende cyberløber eller noget helt andet? Valget er dit. Bestem, hvem du vil være, og hvad du vil blive.
Udforsk det ydre rum
Rejs gennem stjernerne, og udforsk mere end 1000 planeter. Naviger i travle byer, udforsk farlige baser, og kryds vilde landskaber. Mød og rekrutter et mindeværdigt udvalg af personer, deltag i forskellige faktioners eventyr, og begiv dig ud på quests på tværs af de bosatte solsystemer. En ny historie eller oplevelse venter altid på at blive opdaget.
Vær kaptajn på dit drømmeskib
Styr og kommandér dit drømmeskib. Tilpas dit skibs udseende, modificer kritiske systemer, herunder våben og skjolde, og udpeg besætningsmedlemmer til at give unikke bonusser. I det ydre rum kan du deltage i drabelige luftkampe, støde på tilfældige missioner, lægge til ved stjernestationer og endda gå om bord på og overtage fjendtlige skibe, som du kan føje til din samling.
Opdag, saml, byg
Udforsk planeter, og find den fauna, flora og de ressourcer, der er nødvendige for at lave alt fra medicin og mad til udstyr og våben. Byg forposter, og ansæt en besætning til passivt at udvinde materialer og etablere fragtforbindelser for at overføre ressourcer mellem dem. Invester disse råmaterialer i forskningsprojekter for at låse op for unikke crafting-opskrifter.
Forsvar dig mod rummets farer
Rummet kan være et farligt sted. Et raffineret kampsystem giver dig værktøjerne til at håndtere enhver situation. Uanset om du foretrækker langtrækkende rifler, laservåben eller sprængladninger, kan hver våbentype ændres, så den passer til din spillestil. Zero gravity-miljøer tilføjer et kaotisk skue til kampene, mens boost packs giver spillerne frihed til at manøvrere som aldrig før.
Yderligere information
Platform | Xbox Series X |
---|---|
Udgivelsesdato | Er udgivet |
Genre | RpgAdventure |
Tags | Starfield |
GPSR | Produktsikkerhed |