Templet Og Gralen

For 5.000 år siden skabte stenalderfolk på Malta imponerende templer, der tog form som frodige kvindekroppe. Disse templer havde en særlig indgang, der symboliserede fødselsåbningen, og inde i et af dem fandtes et stort kar udhugget i hård kalksten med stor kultisk betydning.

En fascinerende forbindelse mellem maltesiske templer, irske stenalderkulturer og den keltiske legende om Gralen.

De gamle templer på Malta fungerede som steder for eksperimenter med at overvinde døden. Indgangen til templerne var en stiliseret fødselsåbning, som både markerede indgang og udgang. I et af disse templer stod et stort, udskåret kalkstenskars, der må have været et kostbart og betydningsfuldt redskab i deres kult.

Det er bemærkelsesværdigt, at der findes tydelige paralleller mellem denne tempelkultur på Malta og samtidige stenalderkulturer i Irland. Fra Irland stammer den keltiske fortælling om Udødelighedens kar, som kong Arthur senere søgte efter, det kar, der blev til Gralen i legenden.

Derudover har vi fundet Gundestrupkarret i Himmerland, et smukt sølvkar fra keltisk tid, dekoreret med detaljerede relieffer af guder, mytiske væsner og gådefulde scener. Karret indeholder flere symboler, der peger på bestræbelserne på at opnå udødelighed, med forbindelser til den indiske gudeverden, keltiske myter og den mystiske romerske Mithraskult.

Gundestrupkarret fremstår som et magtfuldt og tungt symbol, der kan ses som en fysisk pendant til den legendariske Gral. Både præsterne på Malta og de keltisk inspirerede præster i Himmerland havde det samme mål: at finde veje til at overvinde døden og undersøge mulighederne for bevidsthedens fortsatte eksistens.