Hvordan kan vi stoppe bandekriminaliteten, før den overhovedet får fat? Til helvede med banden tager fat i rekrutteringen og understreger vigtigheden af tidlig indsats, for uden nye medlemmer, ingen kriminalitet.
En bog om at ruste fagfolk og samfund til at hjælpe børn og unge væk fra bandemiljøet.
Til helvede med banden sætter fokus på, hvordan vi bedst støtter børn og unge, der er i fare for at blive en del af banden. Bogen bygger på syv ærlige og anonyme fortællinger fra forældre, som åbent deler deres erfaringer med deres barns vej ind og ud af bandemiljøet. Den understreger, hvor afgørende en kompetent og målrettet sagsbehandling er, når familier søger hjælp, men stiller samtidig spørgsmålet, om den hjælp, der tilbydes, reelt rammer plet.
Der findes mange initiativer og ressourcer på området, men det er værd at overveje, om systemet nogle gange svigter de unge og deres familier. Med lovgivning som Barnets lov, der skal styrke børns rettigheder, bliver det faktisk sværere at bryde de farlige fællesskaber, som banderne tilbyder. Rekrutteringen foregår tidligt og med stor systematik, og bandelederne ved præcis, hvilke børn og unge de skal satse på for at sikre deres "soldater".
Bogen indeholder barske, men nødvendige fortællinger, der tydeligt viser, hvorfor denne problematik er så vigtig at tage alvorligt.
Til helvede med banden fungerer både som en lærebog for sociale og pædagogiske uddannelser og som en væsentlig stemme i debatten om bandekriminalitet. Den henvender sig til undervisere, studerende, politikere, socialrådgivere samt familier, der er berørt af bandemiljøet.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Brit Rendtorff Pia Offenberg |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Frydenlund |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788776231163 |
| ISBN-10 | 877623116X |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 221 |
| Dimensioner | Bredde: 14.3Cm - Højde: 23.1Cm |
| Tags | Til Helvede Med Banden, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |