Vejen Mod Nord

"Vejen mod nord" er en roman skrevet af Johanne Buchardt i sommeren 1943, som blev forbudt af de tyske censurmyndigheder på grund af dens stærke paralleller til besættelsestiden i Danmark.

Bogen udforsker magt og retfærdighed under 2. Verdenskrig gennem historiske sammenligninger.

Romanen skulle have udkommet i efteråret 1943, men blev stoppet af tysk censur. Forbuddet skyldtes bogens tydelige sammenhæng mellem besættelsestidens situation og begivenheder omkring år 1200, hvor Kong Valdemar Sejr, som led i sine imperialistiske planer, omlagde den gamle hærvej gennem Jylland. Denne ændring betød, at en landsby blev tvunget til at flytte, da militære strategier krævede, at vejen gik lige igennem den. Johanne Buchardt bruger denne historiske episode til at kaste lys over magtforhold og retfærdighed under besættelsen i Danmark.

Johanne Buchardt (1903-1948) havde ikke en oplagt vej til berømmelse og rigdom som forfatter. Hun voksede op under beskedne forhold som plejebarn på landet og måtte tidligt arbejde som køkkenpige og syerske for at klare sig. Efter sin debut i 1936 nåede hun at skrive seks romaner på blot syv år. Hendes bøger blev godt modtaget af læserne og oversat til flere nordiske sprog. I 1945 modtog hun Kollegernes ærespris for romanen "Der går ingen vej tilbage".