Beskrivelse
Kan økonomisk vækst forenes med økologisk bæredygtighed? Og er teknologiske innovationer nok til at løse klimakrisen? Vild vækst undersøger disse dilemmaer ved at kigge tilbage i tiden.
Bogen udforsker historiske perspektiver på vækst og bæredygtighed for at finde nye veje frem.
Vild vækst dykker ned i fortidens politiske debatter om lavvækst fra 1970’erne, genbesøger 1990’ernes tanker om bæredygtig udvikling og udfordrer 2010’ernes tro på konkurrence, teknologi og grøn vækst som løsninger. Visionerne om grøn vækst har fyldt meget i samfundsdebatten, men kritikken mod dem er mindst lige så gammel. For at kunne tackle den økologiske krise kræves der mere radikale idéer.
En central rolle i bogen spiller digteren Inger Christensens forestilling om vild vækst, som repræsenterer en af flere oversete og til tider ubehagelige tanker, der peger på alternative måder at forstå velstand og trivsel på.
Udfordringer:
I serien ”Udfordringer” viser humanistiske forskere, hvordan samfundets store problemer ikke kan forstås eller løses uden at inddrage historiske, kulturelle og kritiske perspektiver. Serien bringer humanistisk indsigt ind i den offentlige debat for at nuancere, styrke og udfordre samtalen.
Serien udspringer fra Nordic Humanities Center, et tværfagligt forskningsmiljø ved Københavns Universitet og Syddansk Universitet, ledet af professor i litteraturvidenskab Anders Engberg-Pedersen.
Tue Andersen Nexø (f. 1974) er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet med fokus på, hvordan skønlitteratur relaterer sig til politiske institutioner og debatter. Han har udgivet flere bøger og var anmelder ved Information fra 2000 til 2024.
Niklas Olsen (f. 1975) er professor i idéhistorie ved Københavns Universitet og forsker i politisk ideologi, økonomisk tænkning samt miljøspørgsmål i det 20. århundrede. Han har skrevet flere bøger og en lang række artikler.
Yderligere information
| Serie | KlimakrisenUdfordringer Serien |
|---|---|
| Forfatter(e) | Niklas Olsen Tue Andersen Nexø |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Nord Academic |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788712800668 |
| ISBN-10 | 8712800668 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 96 |
| Dimensioner | Bredde: 14.4Cm - Højde: 22.2Cm |
| Genveje | Klimakrisen - BøgerUdfordringer Serien - Bøger |
| Tags | Tue Andersen Nexø Og Niklas Olsen, Vild Vækst, Udfordringer, Vild Vækst, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |