Sommerudsalg - se alle tilbud
close
Afhornet

Afhornet - Erik Bagger Hviid - Bog

Desværre, dette produkt er ikke tilgængeligt i øjeblikket. Men bare rolig, vi har masser af andre fantastiske produkter, du vil elske!

Tjek vores relaterede varer herunder, eller brug søgefeltet og menuen til at finde præcis det, du leder efter.

Beskrivelse

Afhornet rummer ti labyrintiske, diabolske og absurde noveller, der alle befinder sig et sted på spektret af skrækgenren. Hver fortælling skildrer en ung mand i mødet med en verden og virkelighed, der er ved at gå op i sømmene. Vi møder væsener som dæmoner og hekse, men ofte er det monstrøse i historierne udgaver af jeg’et selv - fx som en ond dobbeltgænger i spejlet eller en mand, som opdager, at han er udød.

Fortællingerne befinder sig stilistisk et sted mellem senattenhundredtallets groteske og arabeske litteratur og så den filmiske body horror-genre, hvor skrækken ofte forskydes fra det afstraffende monster til offeret selv. Novellerne dyrker lemlæstelsen i mødet med perversionen og anskuer den som en leg. Der er en konstant ekspressiv væmmelse i selve det fortællende sprog.

Erik Bagger Hviid, født 1994, debuterede i 2019 med novellesamlingen Hedevandrer. Nu tilføjer han 10 skræknoveller mere til sit repertoire med Afhornet. Derudover spiller han trommer i Broder samt Blot & Bod. Afhornet udgives til en stor releasefest d.11/9 på Mayhem, Ragnhildsgade 1. Her kan du kan bl. a. opleve Erik læse op i selskab med Jonas Okholm Jensen, Lulu Marie og Nicolaj Stochholm m. fl.

Omslagsillustrator: Jesper Bagger Hviid

Yderligere information

Forfatter(e) Erik Bagger Hviid
Kategori Bøger
Genre(r) Skønlitteratur
Forlag Escho
Udgivelsesdato Er udgivet
Sprog Dansk
ISBN-13 9788794026147
Vis mere

Kundernes vurdering