Bandekrigerne fra Værebro følger den dramatiske udvikling fra Satudarah MC's opløsning til Comanches MC's hurtige ekspansion på flere kontinenter. Historien dykker ned i en dansk rockerklubs rejse gennem vold, magtkampe og bandekrig i underverdenen.
En fortælling om magt, loyalitet og bandekrig i det danske rocker- og bandemiljø.
I maj 2023 besluttede Satudarah MC efter ti år at opløse sig selv og genopstod som Comanches MC, som på rekordtid har spredt sine afdelinger over tre kontinenter. Mens medier og myndigheder fokuserer på den aktuelle konflikt mellem Hells Angels (HA) og Loyal to Familia (LTF), vokser Comanches MC støt og åbner nye afdelinger både i Danmark og internationalt.
Comanches MC er født ud af den hollandskfunderede Satudarah og har hurtigt etableret sig som en betydningsfuld aktør i den danske underverden. Bag gruppen står den samme inderkreds, som tidligere grundlagde Værebros Hårde Kerne (VHK), en brutal gadebande fra Bagsværd, der forsøgte at blive en del af HA, men blev afvist.
Efter afvisningen udviklede VHK sig til landets første multikulturelle rockerklub, Satudarah, der i 2022 kunne kalde sig større end både HA og Bandidos tilsammen. Vejen til toppen har været præget af vold, narko og konflikter, og i foråret 2023 varslede justitsministeren en forbudssag mod gruppen. Kort efter valgte Satudarah at opløse sig selv, og i kølvandet herpå grundlagde Nadim Khan og hans gruppe Comanches MC, en danskfunderet rockerklub, som hurtigt ekspanderede til Europa, Afrika og Asien.
Bandekrigerne fra Værebro fortæller historien om brødrene Wasim, Nadim og Kaleem Khan, der med hård hånd ledte VHK og på tre årtier ændrede det danske bandelandskab fundamentalt. Bogen er Carsten Nortons anden i serien om de aktører, der siden 2000’erne har kæmpet blodige kampe om narko og territorier i Danmarks kriminelle underverden.
Yderligere information
| Serie | BandidosHells AngelsRockere |
|---|---|
| Forfatter(e) | Carsten Norton |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Politikens Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740091090 |
| ISBN-10 | 8740091090 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 200 |
| Dimensioner | Bredde: 15.4Cm - Højde: 22.4Cm |
| Genveje | Bandidos - BøgerHells Angels - BøgerRockere - Bøger |
| Tags | Bandekrigerne Fra Værebro, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |