Mit liv fortæller historien om Jørn Jønke Nielsens tidlige år, fra hans opvækst i 1960’ernes Storkøbenhavn til den skæbnesvangre dag i maj 1984, hvor han dræber Henning Norbert Knudsen, lederen af rockerklubben Bullshit.
En personlig beretning om broderskab, rockerklubber og en turbulent tid i dansk motorcykelkultur.
Bogen følger Jørn Jønke Nielsens liv fra hans ungdom og indtil hans flugt fra Danmark efter drabet. Under sine fire års landflygtighed skriver han første del af sin selvbiografi, hvor han med sit eget liv som eksempel skildrer, hvad Hells Angels motorcykelklub virkelig står for, og hvad det betyder at være del af et broderskab mellem mænd.
Det er samtidig en øjenvidneberetning og et tidsbillede fra 1980’erne, en periode hvor Hells Angels MC Denmark for alvor kom i rampelyset. Historien beskriver udviklingen af de storkøbenhavnske rocker- og motorcykelklubber, der gik fra at være knallertbander til at blive hårdkogte bikerklubber, og fra håndgemæng til brug af maskinpistoler.
Mit liv tegner ikke blot et portræt af Jønke som ung mand på vej mod en usikker fremtid og livet som flygtning, men forklarer også, hvordan og hvorfor tingene udviklede sig, som de gjorde, og hvordan Hells Angels etablerede sig som Danmarks førende motorcykelklub.
Bogen udkom første gang i 1985, og siden har Jørn Jønke Nielsen skrevet yderligere fire selvbiografier. Denne nyreviderede udgave indeholder både billeder og et nyt forord af forfatteren.
Yderligere information
| Serie | Rockere |
|---|---|
| Forfatter(e) | Jørn Jønke Nielsen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Impactpress |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794221252 |
| ISBN-10 | 8794221251 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 3 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 326 |
| Dimensioner | Bredde: 16.4Cm - Højde: 23.6Cm |
| Genveje | Rockere - Bøger |
| Tags | Mit Liv, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |