Bette-Bøv og hans sjove talemaskine, lavet af en gammel kaffemaskine, er tilbage i endnu et eventyr. Denne gang forsøger han at gøre det godt igen hos naboen, men tingene tager en uventet drejning.
En humoristisk fortælling, der leger med sprogets finurligheder og modsætninger.
Dette er den anden bog i serien om Bette-Bøv og hans talemaskine, som han har skruet sammen af en gammel, udtjent kaffemaskine. I historien besøger Bette-Bøv sin sure nabo, hr. Lollefjor, for at sige undskyld, fordi hans bold har ødelagt naboens blomster.
Han vil gerne hjælpe med at gøre det godt igen, men talemaskinens forslag til, hvordan han kan hjælpe, er lidt for kreative, og det ender med at gå anderledes, end han havde håbet.
Forfatteren og sprogforskeren Anders Højen står bag serien, som både underholder og styrker børns opmærksomhed på sprogets mange facetter. Legen med sprog og fokus på sproglig opmærksomhed er nemlig med til at fremme børns sprogudvikling.
I "Bette-Bøv, krudt og ukrudt" zoomes der særligt ind på de spændende modsætninger, der opstår, når man sætter ”u” foran ord. Eksempler som “artig og uartig” og “skyldig og uskyldig” fungerer fint, men hvad med mere tricky sammensætninger som “krudt og ukrudt”, “noder og unoder” eller “tøj og utøj”? Det kan føre til mange sjove misforståelser!
Illustreret af: Michael Pedersen
Yderligere information
| Serie | Bette-Bøv |
|---|---|
| Forfatter(e) | Anders Højen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Billedbøger |
| Forlag | Vild Maskine |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788772274126 |
| ISBN-10 | 8772274123 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 2 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 26 |
| Dimensioner | Bredde: 17.7Cm - Højde: 24.9Cm |
| Genveje | Bette-Bøv - Bøger |
| Tags | Sjove Historier, Humor, Sprog, Oplæsning, Ord, Drengestreger, Sjove Bøger, Bette, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |