Beskrivelse
Bidemærker fortæller historien om Michael, der efter tabet af sin store kærlighed kæmper med at fortælle sandheden til sin lille søn, mens fantasien og savnet fylder dagene.
En fortælling om løgne, sandhed og familieforhold set gennem børns og voksnes øjne.
Bidemærker udforsker det skrøbelige mellemrum mellem små hvide løgne og den barske sandhed, samtidig med at den viser, hvordan børn og naturen nogle gange forstår mere end voksne. Da Michael mister Wilhelmine, sin store kærlighed, tøver han med at fortælle sønnen Hektor på fire år, hvad der er sket. Sandheden bliver svær at sige, dagene går, og mor vender ikke hjem fra sin rejse. For at beskytte Hektor skaber Michael en verden, hvor Wilhelmine stadig er til stede, hun skriver breve, sender gaver og roser Hektors tegninger fra børnehaven. Men Hektor mærker, at noget ikke stemmer, og han udtrykker sin uro gennem bid og fantasifulde fortællinger. Situationen ændrer sig, da Wilhelmines søster Alberte træder ind i deres liv. Hektor ser sin mor i Alberte, og Alberte genkender Wilhelmine i Hektor, men Alberte bærer også på en fortid og er stadig på flugt fra både bruddet med Wilhelmine og Michael. Kan de voksne i familien finde sammen igen og hele de sår, der er opstået?
Gurli Marie Kløvedal, født i 1980, er både journalist og forfatter. Hendes opvækst, delt mellem Danmark og livet ombord på sejlskibet Nordkaperen med skiftende besætninger, har givet hende et kærligt og nuanceret blik på verden. Bidemærker er hendes anden roman efter debuten med den anmelderroste Hundehjerte i 2020.
Om Hundehjerte:
”Hæsblæsende og original. En fantasirig og spændende debut.” ⭐️⭐️⭐️⭐️, Kristeligt Dagblad
”Kløvedal skriver godt, med fine menneskelige observationer og originale indfald. Det er et scoop at lade den følelsesmæssigt afstumpede Elin knytte sig følelsesmæssigt til hunden Leia, der jo ikke er en rigtig hund, men har mange af de samme kvaliteter. Fuld fart på fra start til slut, aldrig et kedeligt øjeblik.” ⭐️⭐️⭐️⭐️, Jyllandsposten
”Tankevækkende debutroman reflekterer over kærlighedens natur og vores forhold til teknologien. Jeg blev yderst positivt overrasket over ’Hundehjerte’, som ramte mig lige i hjertekulen.”, Litteratursiden.dk
”Dens kærlighedstema er både stærkt og vedkommende”, Fyens Stiftstidende
”Kløvedal skriver et godt og fortættet bud på en fremtid, der ligger lige om hjørnet.”, Bogblogger.dk
Yderligere information
| Forfatter(e) | Gurli Marie Kløvedal |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Grønningen 1 |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788773391839 |
| ISBN-10 | 8773391832 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 288 |
| Dimensioner | Bredde: 14.8Cm - Højde: 22.1Cm |
| Tags | Wilhelmine, Skønlitteratur, Hvide Løgne, Dansk Roman, Gurli Kløvedal, Lærke Kløvedal, Troels Kløvedal, Nordkaperen, Mikkel Beha, Hundehjerte, Bidemærker, Familiedrama, Bidemærker, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |