Blå Stjerne

Blå Stjerne - Jan Guillou - Bog

Desværre, dette produkt er ikke tilgængeligt i øjeblikket. Men bare rolig, vi har masser af andre fantastiske produkter, du vil elske!

Tjek vores relaterede varer herunder, eller brug søgefeltet og menuen til at finde præcis det, du leder efter.

Beskrivelse

5. Bind.

En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstandsbevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE. Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne.

BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig.

”Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien. At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt. Især fordi forfatteren beskriver Johanne troværdigt, charmerende og loyalt og burde alene af den grund have seks stjerner. Den sidste må dog vente til serien er slut. Men heldige den, der også har de fire første bind til gode.”

Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★

”… Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue, og når han med kølig pen beskriver nazisternes afstumpede voldtægts-orgier. 'Blå Stjerne' er mere action end historietime - og det er slet ikke så tosset.”

Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★

” glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning.”

Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★

Omslagsgrafiker: Eric Thunfors

Oversat af: Anders Johansen

Yderligere information

Oprindelig titel Blå Stjärnan
Serie Det Store ÅrhundredeModstandsbevægelsen
Forfatter(e) Jan Guillou
Kategori Bøger
Genre(r) Skønlitteratur
Udgivelsesdato Er udgivet
Sprog Dansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Blå Stjerne Bog til 4 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Mikael Harild
Jan Guillous seneste historiske roman om familien Lauritzen skuffer en del i forhold til de tidligere bøger. Desværre falder Guillou for fristelsen til at skrive en spændingsroman med et af familiemedlemmerne som en kvindelig version af den hedengange superhelt Hammilton. Det betyder, at Blå Stjerne er en udmærket spændingsroman, der tager sit afsæt i ét af medlemmerne i familien Lauritzen, men resten af familien fungerer alene som statister, i en krigsroman, og Guillou svigter desværre udgangspunktet for denne serie nemlig en historisk familieroman til fordel for en udmærket spændingsroman.
Lene. Vanggaard. Nielsen
Har købt denne bog da jeg har de andre i serien, er i gang med nr. 4 og glæder mig til at læse vidre om familierne i den foreløbelig sidste.