Guderne er vendt tilbage, og vores helte må finde og overbevise dem om at hjælpe, inden den onde Taratos vågner og kaster kontinentet ud i mørke. Samtidig arbejder krigsguden Gerrak imod dem, mens konsekvenserne af tidligere desperate valg truer med at indhente dem.
En episk fantasyfortælling om venskaber, forræderi og valg med store konsekvenser.
Blodsbånd er den spændende fortsættelse af Dødedans, hvor tidligere fjender tvinges til at samarbejde, og gudernes tilstedeværelse udfordrer alt, Raya og hendes venner troede, de kendte til deres verden.
Bogen henvender sig til både unge og voksne fantasyfans og byder på blodige kampe, svære valg og venskaber, der sættes på prøve. Det er andet bind i trilogien Vogternes Fald, der fokuserer på, hvordan fortidens beslutninger kan hjemsøge os resten af livet.
Stilen minder om værker som Brandon Sandersons The Way of Kings og Leigh Bardugos Six of Crows med flere karakterer i fokus. Det er klassisk high fantasy med en voksen hovedperson, der både bærer på erfaring og personlige udfordringer. Fans af computerspil som The Witcher og Dragon Age vil genkende de gråzoner, hvor valgene sjældent er sort-hvide. Der er også elementer, der kan minde om Game of Thrones.
Bøgerne har fået flotte anmeldelser, blandt andet fra Bibliotekernes materialevurdering, der kalder Blodsbånd for en underholdende og velskrevet fortælling om kampen mellem godt og ondt. Serien roses for stærke venskaber, hævn og en episk rejse, hvor flere synsvinkler skaber et godt flow og fremdrift.
Andre læserstemmer fremhæver spændingen fra start til slut og det unikke univers, som er svært at slippe igen. Troldspejlet podcast anbefaler også bogen.
Yderligere information
| Serie | Vogternes Fald |
|---|---|
| Forfatter(e) | Carsten Bossen Christiansen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Ungdomsbøger |
| Forlag | Krabat |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794244534 |
| ISBN-10 | 8794244537 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 480 |
| Genveje | Vogternes Fald - Bøger |
| Tags | Fantasy, Episk Fantasy, Krigere, Søsken, Ondskab, Venskab, Hævn, Blodsbånd, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |