Danmarks Helgener

Danmarks helgener fortæller om, hvordan helgenvæsenet har spillet en vigtig rolle i dansk middelalderhistorie og stadig efterlader sig spor i nutidens Danmark.

En original gennemgang af helgenernes betydning i Danmark fra middelalderen til i dag.

Efter reformationen, som ryddede op i middelalderens ydre former for kristendom og gjorde forholdet til Gud til noget personligt, forsvandt mange af troens synlige tegn, herunder helgenerne, fra kirker og samfund.

Erling Agergaards bog giver en unik indsigt i, hvordan helgenvæsenet har betydet noget særligt i Danmark. Bogen fokuserer på et begrænset udvalg af danske helgener, hvoraf kun få er blevet saligkårede eller officielt kanoniseret af paven. Den største gruppe af helgener i Danmark er de lokale sognehelgener.

Selvom emnet primært er historisk, har det stadig relevans i dag. Helgenkåringer sker stadig, og nogle mennesker oplever, at helgener spiller en rolle på et spirituelt plan, selvom det ikke er noget, der tales åbent om i Danmark.

Der findes stadig mange synlige tegn på helgenernes tilstedeværelse i nutidens Danmark, selvom protestantismen og ateismen har forsøgt at nedtone og afmystificere dem. Mange daglige navne i avisernes navnerubrikker stammer fra helgener, og flere højtider som Helligtrekongers aften, Mortens aften, Valborgsaften og Mikkelsdag hænger tæt sammen med helgener.

Byer og gader, som vi stadig besøger, bærer også deres præg af helgener: Mariager, Maribo, Viborg, Nikolaj Plads og Sankt Mogensgade er blot nogle eksempler.

Reformationen fjernede helgenerne fra kirkerne, men ikke med hård hånd. Flere steder kan man stadig finde inskriptioner med teksten ”Helgener skal æres, men ikke tilbedes.”

Erling Agergaard har skrevet flere bøger om kirkehistorie og ikonografi, og denne bog er rigt illustreret, hvilket giver læseren en levende oplevelse af emnet.