Beskrivelse
En tragisk hændelse i juli 2022 ændrede livet for Esther Leuran for altid, da hendes 17-årige søn blev dræbt i et angreb i Fields på Amager. Den første dag fortæller om sorgen, der følger i kølvandet på et uerstatteligt tab.
En ærlig og indsigtsfuld skildring af sorgens mange facetter og kampen for at finde mening i en ny tilværelse.
Bogen følger 536 dage med en sorg, der fylder alt og er både ny og gentagende hver eneste dag. Der er øjeblikke, hvor savnet føles overvældende og lammer kroppen, dage præget af tab af identitet og håbløshed omkring fremtiden, og stunder hvor smerten kun kan dæmpes ved at fokusere på konkrete opgaver som at bygge et nyt køkken.
Den første dag er et vigtigt og usentimentalt vidnesbyrd om sorgen og den dybe ensomhed, afmagt og isolation, som rammer alle, der mister. Det er en bog om både et personligt tab og et samfundsmæssigt traume, om følelsen af at være offer for et svigtende psykiatrisk system og samtidig opleve støtte fra medmennesker.
Først og fremmest handler bogen om kærlighed, fællesskab og den styrke, der opstår, når sorgen får lov til at blive sat ord på.
Forfatteren Esther Leuran er et pseudonym for en kunsthistoriker født i 1971, mor til to børn og uddannet fra Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet som kunstformidler, skrevet faglitteratur og udviklet undervisningsmateriale. Den 3. juli 2022 blev hendes liv forandret for altid.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Esther Leuran |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Gutkind |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788743410508 |
| ISBN-10 | 8743410502 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 464 |
| Dimensioner | Bredde: 13.3Cm - Højde: 21.2Cm |
| Tags | Sorg, Tab, Forældreskab, Krise, Tab Af Barn, Litteratur Om Sorg, Traume, Skyderiet I Fields, Bearbejdelse Af Sorg, Roman Om Sorg, Den Første Dag, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |