Beskrivelse
En personlig og tankevækkende fortælling fra medicinens og samfundets frontlinje, hvor Morten Sodemann deler sine oplevelser med komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer.
En bog om de svære problemer, der opstår, når krigens vold erstattes af sociale og menneskelige kampe.
Den rigtige kamp begynder, når krigen slutter er professor og overlæge Morten Sodemanns erindrings- og debatbog, der tager udgangspunkt i hans liv og arbejde på kanten af medicin og samfund. Fra barndommen i 1960’ernes fængselsby Horsens over hans tid som læge i det konfliktfyldte Guinea-Bissau til opbygningen af Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, fortæller Sodemann om et sundhedssystem og velfærdssamfund, der er designet til at håndtere isolerede problemer. Men når mennesker står i det, han kalder ”onde problemer”, hvor sygdom, fattigdom, traumer, arbejdsløshed og sociale udfordringer er tæt sammenvævede, svigter systemet.
Gennem mødet med flygtninge og indvandrere har Sodemann lært, at de mest udsatte patienter kan afsløre vigtige sider af os selv. De synliggør systemets blinde vinkler og understreger, at sundhed ikke kan adskilles fra folks livshistorier og ressourcer. Samtidig beskriver han de mange politiske kampe og den udskamning, som blandt andet finder sted fra folketingets talerstol, samt de stereotype fortællinger om flygtninge og socialt udsatte, som medierne ofte gengiver, fortællinger han har udfordret gennem hele sit virke.
Bogen fungerer både som en personlig beretning, et opgør med et stadig mere specialiseret og bureaukratisk velfærdssystem og en stærk opfordring til at sætte mennesket foran systemet.
Morten Sodemann, født i 1959, er professor og overlæge ved Odense Universitetshospital. Han etablerede Indvandrermedicinsk Klinik i 2008 og er kendt som debattør og kritiker af sundhedsvæsenets politiske indretning. I 2016 modtog han Lægeforeningens æresgave, Barfred-Pedersen. Han har desuden skrevet Pandemiernes pariaer (2024) og Ulighedens drejebog (2024).
Yderligere information
| Serie | Vendepunkter |
|---|---|
| Forfatter(e) | Morten Sodemann |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Kristeligt Dagblads Forlag |
| Udgivelsesdato | 22/09/2026 |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788774676218 |
| ISBN-10 | 8774676218 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 224 |
| Dimensioner | Bredde: 0.1Cm - Højde: 0.1Cm |
| Genveje | Vendepunkter - Bøger |
| Tags | Den Rigtige Kamp Begynder, Når Krigen Slutter, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |