Den Yderste Sti

Den yderste sti er en samling poetisk kortprosa, hvor sproget leger frit og udfordrer grænser. Teksterne bevæger sig mellem søvnløshedens tåger og klare øjeblikke, og tager læseren med på en rejse gennem forskellige rum og stemninger.

En poetisk udforskning af søvnløshed og tidens pres i en moderne verden.

Den yderste sti består af vild og intens kortprosa, hvor sproget flyder i nye retninger og blandes på overraskende måder. Stemmen i teksterne udspringer af en søvnløshed, der skifter mellem døsighed og skarp opmærksomhed, hvilket får fortællingerne til at bevæge sig i en rytme af op- og nedture, rastløshed og slagkraft.

Fortællingerne tager os med til forskellige steder som den jyske hede, Svalbard, et iskoldt fryserum og den hverdagslige aktivitet på en genbrugsplads, hvor trailere kører rundt. Her smelter det højstemte sammen med det komiske og det brudte, og grænserne mellem disse tilstande bliver flydende.

Louise Harbos digte forbinder den søvnløse tilstand med en samfundsmæssig virkelighed præget af konstant produktion, fremskridt og konkurrence. Når følelserne melder sig, handler det om at få tingene gjort og løbe med tiden, mens teksterne observerer og spørger: hvad er det egentlig, verden har så travlt med?

Læseren kan forvente sproglige udfordringer og et skub, der skal vække hende fra arbejdslivets automatiserede døs.

• Louise Harbo er uddannet ved Litterär Gestaltning i Göteborg og Det Jyske Kunstakademi.
• Den yderste sti er hendes debutværk.