Det Bevidstløse Menneske

Finn Jeppesens digtsamling "Det bevidstløse menneske" udforsker nutidens menneskes rastløse tilstand, præget af længsel, savn og kærlighed i en tilværelse, hvor det sjældent formår at være til stede i nuet.

En poetisk rejse gennem nutidens sindstilstand og menneskets eksistentielle uro.

Finn Jeppesen, der debuterede i 2003 med digtsamlingen Evigt, Digte, har siden fulgt op med flere værker, herunder Nyt lys (2004) og haiku-samlingen Solsortens bad (2007). I 2009 udgav han børnebogen Historien om de to skovmus Oswald og Henry, og i 2012 kom den socialrealistiske roman Geddesvinget. Ud over sine bøger har han bidraget til aviser som Information og Fyens Stiftstidende. Efter udgivelsen af digtsamlingen Det frigjorte menneske i 2016, som var første del af en triade, fulgte han hurtigt op med Det bevidstløse menneske.

Hovedtemaet i denne samling kredser om det moderne menneskes evige rastløshed, der opstår i fraværet af noget eller nogen. Det handler om savnet og længslen, kærligheden, både den åbenlyse gengældte og den hemmelige, isolerede kærlighed, som mennesket må bære med sig. Digtene skildrer en tilstand, hvor man sjældent formår at være til stede i nuet, men i stedet famler videre som "det bevidstløse menneske". Derudover berøres også den unge angst og den første, usikre forelskelse.

Digtsamlingen er opdelt i seks sektioner, hvor hver del præsenterer en unik form. Blandt andet indeholder den haiku-digte, som nøje følger den traditionelle opbygning og regler for denne japanske digtform.

Miljøerne i digtene spænder bredt. Mange er centreret omkring cafémiljøer, men også ensomme, forblæste og golde steder som tomme parkeringspladser, isolerede hoteller og tankernes rum danner baggrund. Flere digte bevæger sig desuden i en grænse mellem det religiøse og filosofiske.

Digtsamlingen henvender sig ikke til en specifik målgruppe, men det er især den modne læser, der kan få mest ud af dens dybde og nuancer.